Brødet du skal bage fordi det smager VILDT GODT…

Så blev det sidste dag på jobbet, og jeg har nu barsel. I den anledning sørgede jeg for afskedsbrød til hele banden. Jeg besluttede mig for overhovedet ikke at tænke på sundhed, jeg havde bare lyst til at bage brød der smager helt vildt godt, derfor valgte jeg disse.

Som supplement bagte jeg boller, se indlæg HER.

Det er ikke en del af opskriften at det skal flettes, det er bare mig der synes det ser så fint ud 🙂 


Dejen er også rigtig god til “fødselsdagsboller”.

Opskrift

Ingredienser til 2 brød:

2 dl. lunkent vand
2 dl. lunken mælk
30 g. gær
2 æg
10 g. salt
50 g. sukker
800 g. hvedemel
50 g. blødt smør

Fremgangsmåde:

Hæld vand og mælk i en skål, og udrør gæren heri. Tilsæt æg, salt, sukker og hvedemel, og rør det hele sammen i røremaskinen. Rør til sidst det blødt smør i dejen, og ælt den i 6-8 minutter i maskinen. Herefter skal dejen hæve 1 time.

Efter 1 time deles dejen i 2, og slås op til to brød. 
Hvis du vil lave fletbrød, som jeg har gjort, deler du hver knump dej i tre og ruller dem til tre pølser og fletter. Skub enderne ind under brødet så det er afsluttet pænt.
Sæt brødene på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve til dobbelt størrelse – ca. 1 time.

Brødene bages ved 200 grader i ca. 20 min. Afkøles på rist.

Dejlighvidt brød, som holder sig reletivt blødt i 2-3 dage..

God fornøjelse 🙂



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *