Browsing Category

Børnetøj

Godt Begyndt Bloomers – opskriften er på shoppen!

Resultat er blevet så godt! Jeg har været meget i tvivl om hvordan min version af et par bloomers skulle være. Jeg er jo ret vild med rib, så jeg vidste jeg ville lave dem i rib. Så det var oplagt for mig at lave et design mere med titlen Godt Begyndt. Så nu har jeg jo startet en serie af design – hvilket jo startet nogle forventninger hos jer (og mig selv) 😂

Men jeg håber I i første omgang vil tage godt i mod Godt Begyndt Bloomers. Opskriften indeholder størrelserne 0-3 (6) 9-12 (18-24) mdr. Opskriften koster 35 kr. Og kan købes via PayPal eller Mobilepay. Læs det hele på shoppen.

Vilde stuff…

Jeg har shoppet tøj til Vilde fra Zara.com De er så småt begyndt at lancere deres efterårs kollektion – og den er møg fin! Jeg kan med sikkerhed altid finde en eller flere ting til Vilde, og det gjorde jeg også denne gang 😊

Bedøm selv 😊

Da Aksel var lille købte jeg også en del til ham fra Zara, men nu hvor han passer str. 5-14 år, så køber jeg faktsk overhovedet ikke tøj til ham fra Zara. Jeg synes det er alt for spraglet, for meget print og for mange detaljer. Men så er det jo godt der fides andre steder at købe drengetøj 😉

(Ikke sponsoreret, bare til inspiration)

Blæsende Flæser er sendt til test…

…hos fem dygtige hæklere. Jeg glæder mig rigtig meget til i starten, igen at sætte opskriften til salg. Jeg forventer det sker i starten af juni. Jeg ved godt, at jeg lovede den kom allerede i marts, det var tiden desværre bare slet ikke til. Til jer som allerede har købt opskriften, så sørger jeg for, at sende opdateringen til jer pr mail, naturligvis helt kvit og frit.
Indtil da må I nyde den billedespam jeg ikke kan undgå at begå, sært på Instagram 🙂

Er du nysgerrig på hvem de fem testhæklere er? så kig med hos dem hver i sær på Instagram:

@bum_caroline@jaejs@mzjaeger@haeklerikke & @mamma_haekler


Blød og lækker strik… om sommeren!

Selvom sommeren er over os så har jeg ikke lagt mit uldne strikketøj på hylden, tværtimod! Det er nu der skal strikkes så de lækre bløde strik er klar til når kulden sætter ind igen.

Som I nok også har fundet ud af så er jeg hoppet med på mohair-bølgen, både til mig selv og til Vilde. Mange af jer har spurgt mig og andre garnglade, om mohair fælder, og svarene er forskellige. Jeg synes personligt, at det fælder i starten, men at det aftager over en rimelig tid. Lad det ikke være en begrænsning! Mit råd er en fnugrulle (til bukserne, ikke til det strikkede tøj) og så ellers bare på med blusen igen og igen og igen. Og ja jeg oplever at det fælder uanset mærke og prisklasse.

Hvad er jeres erfaringer med mohair?

Herhjemme gemmer vi ikke de uldne bluser væk i sommerhalvåret, vi bruger dem gerne de lidt køliere aftner.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...