Browsing Category

Efterår

Vinter Flæser på vej…

Mit næste design – Vinter Flæser – er på trapperne. Testhæklerne er så småt begyndt, at melde ind med deres færdige resultater og kommentarer og rettelser. Jeg glæder mig rigtig meget til, at sende opskriften ud i verden til alle jer dygtige hæklerer. 🙂 I får lige et lille billede fra fotoshoot med kusine Alma (hjerte).


 

Opskriften på Godt begyndt Jakke er nu til salg :)

Så blev det tid til, at sætte opskriften på Godt begyndt Jakke til salg. Det har jeg set frem til – jeg synes det er blev en helt igennem fint design og opskrift. Jeg håber I vil tag rigtig godt imod min lille ny.

Godt begyndt Jakke, er som navnet antyder, en begynderjakke til de mindste poder. Derudover ligger der også det i betydningen, at jakken/opskriften er udarbejdet således, at det er et godt begynderprojekt, hvis du er ny i at hækle babytøj.
Jeg har lagt særlig vægt på, at gøre opskriften let, derfor indeholder opskriften billedvejledninger undervejs. Jeg har desuden lagt vægt på at strukturen og jakken er blød. Der er tale om en raglanjakke, men fortvivl ikke, det er slet ikke så svært, som det lyder 🙂

Er du ny i hækleverden, vil jeg anbefale, at du vælger en garn, hvor det kun er nødvendigt at hækle med én tråd.

Godt begyndt Jakke hækles frem og tilbage i bageste maskeled. Den hækles fra halskanten og nedefter. Ærmerne hækles ligeledes frem og tilbage i bageste maskeled og syes sammen på bagsiden til sidst.

Opskriften køber du HER

Lille ny…

Jeg er i gang med at færdiggøre opskriften på det nye design, som jeg kalder for Godt begyndt jakke. Lige nu er jeg ved at finde lidt bye testhæklere. Jeg har ellers haft en håndfuld jeg har gjort brug af, og det har været rart, men nu tænker jeg det er tid til at få lidt nye øjne på mine opskrifter, for nu kender de tidligere testhæklere mine opskrifter for godt, og det kan der jo også være en ‘fare’ ved 🙂 Så om 3 uger og 1 dag, senest, håber jeg på at kunne sende denne lille nye ud i verden!
Hæklefastheden hedder 19-20 fm x 26 rk på 10 x 10 cm. Jeg har selv testhæklet opskriften i henholdsvis 1 tråd Onion wool & neddles no. 4 og 2 tråde Alpaca2 fra Isager.

Vilde stuff – efterårsgardaroben 2017…

I stedets for, gang på gang, at konstatere at jeg ikke når at lave tøj færdig, så mine børn kan nå at bruge det i den forstående sæson, har jeg indset at jeg skal i gang tidligere. Derfor er alt hvad jeg laver til ungerne nu, til deres efterårsgardarobe. Jeg er blevet færdig med denne mega skønne Ankers dragt. Opskriften er fra Petiteknit, som jeg er blevet stor fan af 🙂 Hun formår at fastholde enkeltheden i hendes design, og det kan jeg rigtig godt lide 🙂 Jeg har strikket min version i Madeline tosh merino og Yaku (merino) fra CaMaRose – virkelig lækkert garn, som holder sig rigtig fint i brug – det kan vi lide 😉

Model: Ankers dragt – Opskrift: Petiteknit – Pind: #3 – Str.: 12-18 mdr. – Garn: 50 g Madeline tosh merino, 100 g. YAKU CaMARose – Farver: råhvid

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...