Browsing Category

Norden

Sommerferien går til…

Helsinki (Finland) – det er vores første møde med Mummilandet og vi glæder os helt vildt. Vi rejser naturligvis med vores 2 børn Aksel på 6 år og Vilde på 2 år. For os er Finland et overset rejsemål. Jeg tror kun jeg kender kun jeg kender min moster, som har været i Helsinki ifb. med sit arbjde. Med en hurtig googlesøgning kan jeg læse mig frem til, at det udover at være Mummiland og i nogens øjne julemandens hjemland, også er et saunaland – Finland har en rig sauna-kultur og det skønnes, at der findes ca. 2 mio. saunaer i Finland, hvor sejt er det ikke lige?! Så findsk sauna står på vores bucketliste, også selvom det ikke er en børnevenlig aktivitet. Og som en hver anden storby så er der en masse spændende arkitektur og design. Men vi har jo som sagt vores to børn med, og Aksel har naturligvis spurgt om der er noget sjovt i Finland 🙂 Og ja det er der – vi skal helt sikkert besøge Mummiland, finde byens bedste legepladser også har vi sørget for, at bestille et børnevenligt hotel med indedørs swimmingpool og et legerum 🙂 Og netop det med at rejse med børn, det stiller lidt nogle andre krav til planlægningen, for at det også opleves som ferie for os som forældre. Derfor vælger vi altid hotel hvor morgenmaden er inkluderet, for så starter dagen bare mere i rolige. En anden grund til at vælge Finland er den korte rejsetid. Vi forventer at vi skal til USA igen til efteråret (= lang lang flyvetur), hvorfor vi har prioriteteret en sommerdestination med kort flyafstand (1 t. 50 min.).
Jeg kan ikke andet end sige at vi glæder os mega meget!

Billedet er lånt fra Expedia.com

Norge 11´ – Lysefjorden rundt…

I sommers rejste min mand og jeg til Norge, for at gå rundt om Lysefjorden. En vandretur på ca. 140 km. som vi gik på 8 dage. Vi havde hjemmefra planlagt at gå turen på 10 dage, men nogle af dagene gik det så godt, at vi gik noget ekstra.
Den norske turistforening har lavet en rutebeskrivelse som man kan downloade fra deres hjemmeside. Turistforeningen har delt turen op i 10 etaper og man gar mulighed for at gå fra hytte til hytte, hvis man ikke, lige som vi gjorde, selv medbringer telt. Hytterne er rigtig fine, meget velholdte, men de er meget dyre at bo i. Så vi havde selv medbragt telt, hvilket gav os mulighed, at gå noget af næste dags distance og ligge os når vi blev trætte.
I rutebeskrivelsen anbefaler turistforeningen fem kort man har med på turen. Det er efter vores meningen ikke nødvendigt. Turistforeningen har lavet et kort der hedder Lysefjorden i målestoksforhold 1:50.000, som er ganske fint til den tur, og som kan købes i deres butik i Stavanger by. Desuden er de vældig gode til at markerer alle vandreuter med et rødt T. Det er lige før der er røde T’ere ved hver 100 meter. Desuden stabler vi vandrer sten på ruten, så man skal gøre sig umage for at farer vild.
Røde T’ere og stablet sten…..og så var der lige en bjergged 🙂
På ruten har de placeret 10 kodeord, som man kan samle. Samler man alle kodeordene kan man hente en t-shirt ved turistforeningen…vi gik helt klart efter at få den t-shirt med hjem, og vi fik den 🙂
Turen er ikke for nybegyndere. Vi blev ret overrasket over hvor hårdt det sommetider var, selvom vi er ved at være habile vandrer.
Vi var meget kritiske med hvad vi tog med i vores rygsække. Min taske vejede 15 kg (inkl. 2 liter vand), ved turens start. Min mands taske vejede 20 kg (inkl. 2 liter vand) ved turen start.
Vi valgte at kører til Hirtshals og tag færgen til Stavanger. En sejltur på 11 timer. At flyve til Stavanger er faktisk ret dyrt. Man ankommer til Stavanger om natten, så vi valgte at tag en overnatning på et hotel. Da der ikke kører busser fra havnen og ind til centrum om natten, fandt vi 2 andre fra færgen at dele en taxa med. Alt er dyrt i Norge og det er det også at køre i taxa. Det kostede os omkring 700 kr. at kører de ca. 15 km. fra havnen til centrum, så det var godt vi kunne dele regningen med 2 andre.
1. etape Botneveien-Preikstolhytta:
Efter en tur med færgen og 1 time i bus fra Stavanger by, kom vi det sted hvor ruten starter – Botneveien/ P-plas ved Heiatjørna på 13 Rv 13 Oanes – Botne. 1. etape er 7 km. i kuperet skovterræn med enkelte åbne partier.
Vi tog dette billede på færgen fra Stavanger by til startstedet….vi synes den var ret sød 🙂
Her spiste vi frokost på 1. etape.
Vi overnattede nede ved søen som ligger ved Preikestolhytta. Det var en helt fantastisk udsigt vi spiste aftensmad til og vågnede op til.
 
2. etape – Preikestolhytta – Bratteli:
Dagens étape går forbi den berømte turistattraktion Preikestolen, men ruten er ikke medregnet turen ud på Preikestolen, det er en afstikker på ca. 5 km. Vi skulle naturligvis ud på den 406 meter høje “klippehylde”. Så dagen etape blev ca. 16 km. Vi overnattede ved Bakken Gård.
Det er så den berømte Preikestol.
604 meter ned!
Lysefjorden
Sikke en udsigt var? Billedet er taget oppe ved Preikestolen. Det var helt vildt at stå der og tænke på at man i de kommende dage skulle gå rundt om fjorden.
Panoramabillede
3. etape – Bratteli – Songesand – Fyljesdal:
Dagens étape lyder på 8 km. men da vi allerede ankom til Songedal gård omkring kl. 15, besluttede vi os for at spise vores frokost ved hytten og så vandrer videre indtil aftensmads tid (noget af næste dags distance). Dagens etape blev derfor 19 km. Inden vi gik videre fra Songedal gård benyttede vi hyttens lokum….
Aldrig har vi set så flot et lokum!
Turen videre efter Songedal førte os forbi en lille hytte, der lå helt alene og helt afsidigt… Ved hytten mødte vi Sigurd, en ældre herre der har ejet hytten siden han var ganske ung. Vi undrede os over hvordan han dog kommer ud til hytten, idet vi kunne se han var ret dårligt gående. Sigurd bliver simpelthen fløjet ind med helikopter. Vi blev inviteret indenfor og se han hytte, som han bor forår, sommer og efterår. Han viste os fotoalbum med alle de vandrer der har været forbi hans hytte og sågar overnattede ved ham – han var sgu en hyggelig fyr 🙂
Sigurds hytte.
Omkring kl. 17 kommer vi til Fyljedal, som er et meget vådt område. Her havde vi planlagt vi ville slå lejr for natten i nærheden af nogle enkelte hytter der lå i dalen. Men det var godt nok svært at finde en tør plet. Vi fandt dog et tørt område ved en hytte, lige ned til en sø, som ikke så ud som om den blev brugt mere, den var i hvert fald i meget dårlig stand.
4. etape – Fyljesdal – Songedal – Lysebotn:
Så kom dagen hvor vi nåede til enden af Lysefjorden. Dagens etape var på 21 km., men terrænet var med os, så var allerede i Lysebotn omkring kl. 15, så vi havde en hel dag i den dejlige fjordlandsby.
Det var en helt utrolig oplevelse og en fed fornemmelse, at stå der for enden af fjorden.
Enden af Lysefjorden – Lysebotn.
Så vi fik en halvdags ren afslapning, vi vidste at næste dags etape ville blive en udfordring.
5. etape – Lysebotn – Øygardstøl – Langavatn:
Dagens étape er 15 km. første udfordring var en stigning på 1000 meter over 6 km. heldigvis på astfald. Stigningen bragte os igennem klippen – ca. 1,5 km.
1000 meter oppe over Lysebotn havn.
Det skulle vise sig at stigningen ikke var den hårdeste udfordring på dagens etape. For enden af Lysefjorden findes Kjerag-bolten, som er en berømt turistattraktion – en meget stor sten, som er kilet ned imellem to klipper, 100 meter over jorden. Ligesom med Preikestolen, var ruten ikke planlagt så man kom fordi denne attraktion.
Turen ud til Kjeragbolten.
Vi skulle naturligvis ud og stå på bolten. Desværre var vejret bare overhovedet ikke med os denne dag. Da vi kommer op til “vejkrydset”, hvor man enten går ud til bolten eller går af den afmærket rute, besluttede vi os for ikke at gå ud til bolten. Turen op til krydset var hård fordi det regnede meget og klipperne bliver så glatte at gå på. Det blæste rigtig meget, så vi blev hele tiden fanget af vinden.
Så vi besluttede os for at vi hurtigst muligt ville gå til det “vejkryds” hvor vejen går ned til til Langavatn hytten, her ville vi slå lejr for natten. Etapen var som sagt 15 km., her medregnet turen ned til Langavatn, der gik vi ikke ned, da vi ikke skulle sove i hytte. Trods de 11  km. føltes dagens etape, som om vi havde gået 30 km. Da vi endelig kommer til det planlagtested var vi gennemblødte og jeg frøs helt vildt. Vi slog lejr for natten….hele aften og hele natten regnede det…da vi vågnede næste morgen regnede det atter 🙁
6. etape – Langavatn – Flørli – Skåbet – Skrøylå:
Dagens étape er på 21 km., men da vi ikke havde sovet ved Langavath hytten, var etapen 17 km. Den nærliggende turistattraktion på etapen er Flørlitrapperne – 4444 trappetrin. Ellers var der ikke det store på denne dag. Vi havde en del overskud på denne etape, så da vi ankom til hytten på Skåbet, spiste vi frokost og så gik vi videre og fandt er et sted at overnatte.
7. etape – Skåbet – Skrøylå:
Dagens etape føltes lidt lang, fordi vi vidste vi var ved at være ved vejs ende. Vi kom til p-pladsen ved Skrøylå. Herfra kan man se over på Preikestolen, på den anden siden fjorden.
 
Preikestolen ligger over på den anden side, men vores kamera kan ikke zoom så meget at man kan se det. 
Vi fik lov at låne en kikkert af en forbipasserende landmand, så vi kunne se Preikestolen og se hvor mange mennesker der stod der oppe.
Vi gik videre og fandt en skøn plet ved søen i Nedreidane.
8. etape – Skrøylå – Landa – Forsand:
Turens sidste etape ca. 20 km. 6 km. i terræn, men ellers så gik det bare der ud af på astfald, det var faktisk en dejlig oplevelse.
Vi ankom til Forsand omkring kl. 17. I dagli’ brugsen købte vi hvedeboller og leverpostej, det smagte helt fantastisk efter lidt over en uge på fyretørret med 🙂 Vi overnattede i Forsand og tog til Stanvanger by dagen efter.
Vi afsluttede vores tur i Norge med 2 dages hotelophold på et dejligt hotel i Stavanger.
Vi kan kun befale turen, men træn og vær forberedt på nogle udfordrigner!!!
God tur!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...