Browsing Category

Shopping

Lige den madplan jeg altid har manglet :)

Et smut i Søstrene Grene og jeg blev en lille smule mere lykkelig – i hvert fald lige da jeg fandt denne fantastiske madplan 🙂 Vi har i det store hele, siden 2009, lavet madplan hver uge, og stort set kun handlet ind én gang om ugen. Der har naturligvis været nogle enkelte uger i løbet af de, efterhånden mange år, hvor vi ikke har fået det gjort, og de uger hader jeg, rent ud sagt! særligt efter familieforøgelsen i 2012. Jeg vil skyde på de enkelte gange kan tælles på to hænder. En gang imellem, er vi nødt til at hente mere mælk eller frugt, men ellers så kører det der ud af.
Jeg har tidligere linket til en madplansskabelon HER, men den kom jeg aldrig rigtig i gang med at bruge. Jeg synes ikke der var plads nok at skrive på, særligt er der pladsmangel på indkøbssedlen. Men denne fra Søstrene Grene, den spår jeg bliver et hit hos os. Skulle jeg ønske mig en ændring eller en opdatering, så skulle det være at man kunne rive indkøbssedlen af, og kun medbringe den på indkøb, men det er småting.
Den kan som sagt købes, netop nu, i Søstrene Grene, til under 30 kr. Der er til 70 madplaner 🙂

(Ikke sponsoreret, blot et tip fra en tilfreds kunde)

Billeder…

Så blev det igen tid til, at få fremkaldt nogle af de 1000 af 1000 af billeder vi har taget af vores hverdag. Jeg prøver at være tro mod mit ønske om, med jævne mellemrum, at få billederne fremkaldt og sat i fotomappe – det er lidt sjovt at tage fotoalbummene frem og kigge billeder. Det minder mig tidligere tider, men også fordi jeg skyder rigtig mange af de samme billeder og vi gemmer alle versioner. Så det kan være lidt anstrengende, at kigge de digitale albums igennem 🙂
Min erfaring er, at div. fotofirmaer med jævne mellemrum, tilbyder meget billig fremkaldelse og det ynder vi at benytte os af. Denne gang blev det PIXUM, som tilbyder 75 gratis billeder, og valgfri størrelsesformater. Så denne gang har jeg kun betalt for portoen 🙂

(Ikke sponsoret, blot et tip fra en glad kunde)

Badeværelsesinspiration…

Vi er nået til etape ´badeværelse´herhjemme, sidste rum i stueetagen – puha vi ser frem til at nå i mål. Ja og så er vi ikke engang helt i mål når badeværelset er færdigt, for så mangler vi stadig efterisolering mellem kælder og stueetage, og vandskuring af huset! Men det indvendige er færdig i denne omgang 🙂 Imens manden spartler og gør ved i de sene aftentimer, finder jeg inspiration til indretning. I den forbindelse fandt vi ved et tilfælde hjemmesiden juniqe.com som har alt for mange, alt for seje, flotte og smukke badeforhæng. Jeg har tilladt mig at kopier lidt af deres billeder for at vise jer dem. Her finder I et badeforhæng for en værd smag. Da jeg ikke har ene ret hvad angår indretningen herhjemme, så valgte vi at vi hver skulle udvælge 3 favorit forhæng og tilføje indkøbskurven, også se om vi kunne blive enige om et. Det viste sig at være en nem øvelse for os, for der var et forhæng vi begge havde tilføjet – det var forhæng nr. 9 🙂
Så nu kan vi bare vente på vores flotte nye badeforhæng, og imens vil jeg shoppe brusearmatursæt, og nye synet af vores fliser, som netop er blevet leveret i dag. Jeg glæder mig helt vildt til at se om det bliver lige så fedt et rum, som jeg går og forestiller mig 😉

1
11
8
2
10
7
12
9
6

Dette indlæg er IKKE sponsoreret!

Gratis opskrift på Shopperen…

Jeg elsker jeres respons på mine krationer, det er ærlig snak og det er det der motivere mig til gang på gang at kaste mig ud i nye designs og bruge tiden på at skrive opskrifterne ned, for det er simpelthen så motiverende at folk kan lide det man laver. Så endnu en gang har jeg givet mig tid til at grifle en opskrift ned, denne gang på denne shopper, som var en ide som jeg var meget i tvivl om jeg ville blive tilfreds med  resultatet, mest af alt ift. farve sammensætningen. Men jeg er blevet rigtig godt tilfreds. Jeg synes jo ikke man få for mange shopperen eller indkøbsnet og det er så nemt at lege med farvesammensætninger i sådan et projekt. Skriv endelig hvis opskriften driller, det er nemlig gået lidt stærkt, så evt. rettelser er kærkommende 🙂

Opskrift: kvalitid.dk – Model: Shopperen – Nål: 3 + 3,5 – Garn: Drops Belle + SG – Farver: kirsbær, gl. rosa, sølvgrå, lys søgrøn, mørk søgrøn

 

Opskrift

Omgangene slutter i shopperens højre side, alle farveskift laver jeg i siden, så de er mindst muligt synlige.

  • Slå 61 lm op med nål #3,5, vend med 1 lm (62)
  • Hækl 2 fm i 2. lm fra nålen, hækl 59 fm, 2 fm i sidste m. (63)
  • I stedet for at vende arbejdet, hækler du nu rundet om arbejdet. Den m der var den sidste før er nu første; hækl 2 fm i første m, 59 lm, 2 fm i sidste. (126)
  • 2 fm i første m, 62 m, 2 fm i sidste m – fortsæt rundt
  • 2 fm i første m, 62 m, 2 fm i sidste m. (130)
  • Hækl nu 1 fm i hver m rundt, i alt 17 omg. Sidste m på 17. omg. hækler du som en halvstgm, hvori du laver farveskift (130)
  • Skift til nål # 3 – fortsæt med nr. 2 farve, fortsæt i stgm. Hækl i alt 3 omg. (130)
  • 4. omg. hækles med farve nr. 2 og mønsteret laves kun på den ene side af shopperen; hækl 32 stgm, 1 lm, spring næste m over, 32 stgm. Den anden side hækl du 1 stgm i hver m.
  • Hækl hen til m før hul, hækl stgm. bag om stgm på forrig rk, 1 lm, spring næste m over, 1 stgm bag om stgm på forrig rk, stgm. Fortsæt dette i alt 5 omg.
  • Skift farve når du synes. Der er rig mulighed for at lege med farvesammensætning.
  • Nu skal du udvide mønstret med en rk på hver side af første mønster rk. Fordi m forskydes mod højre på hver omg. er det nemmest at tælle fra det allerede dannede mønster – hækl stgm hen 7 m før det midterste mønster, lm, spring 1 m over, 6 stgm, stgm bag om stgm på forrig rk., lm, spring 1 m over, stgm bag om stgm på forrig rk. 6 stgm, lm, spring 1 m over, stgm omg rundt.
  • Lige som på første del af mønstret hækler du stgm hen til sidste m for alle hullerne, og hækl stgm bag om stgm på forrig rk., lm, spring 1 m over, bag om stgm på forrig rk. Fortsæt i alt 5 omg.
  • Udvid mønsteret med de sidste 2 rk. på samme måde som beskrevet ovenfor. Ialt 17 omg. Sidste m på 17. omg. skal du hækle som halvstgm. Skift farve og fortsæt med fm rundt med nål #3,5.
  • Hækl 4 omg; en fm i hver m.
  • På 5. omg. hækl 23 fm, 17 lm, spring 17. m over, 46 fm, 17 lm, spring 17 m over, 23 fm.
  • 23 fm, 17 fm omkring lm-buen, fm rundt til næste lm-bue hvor du ligeledes hækler 17 fm rundt omkring lm-buen.
  • Hækl fm rundt yderlige 3 omg.
  • Luk af og hæft ende.

RIGTIG GOD ARBEJDSLYST 🙂

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...