Et tilbagekig på 2014…

SONY DSC

Så skriver kalenderen 2015, og endnu et år har vi nu at kigge tilbage på og huske gode og mindre gode oplevelser. I skrivende stund sidder jeg i et sommerhus i Ebeltoft, hvor vi har hold nytår sammen med Thomas’ del af familien. En hel uge i et lækkert sommerhus, det er en af de gode oplevelser som både 2014 og 2015 vil blive husket for.
Nytårsaften stod på 80’er tema; med bordpynt og mad i traditionel 80’er stil 🙂 Jeg stod for årets kransekage, som jeg selv synes jeg fik lavet i bedste Mette Blomsterberg stil 🙂 Den var smuk og smagte fantastisk – og tænk det er min første kransekage noglesinde!!!

Nå nu ikke mere om bagekunst, det er jo tid til at reflektere lidt over året der er gået. I bedste TV-køkken-stil har jeg forberedt mig lidt. Året julekort til venner og familie fortalte nemlig lidt om alt det der for os har fyldt meget.

SONY DSC

Vi ser tilbage på et år, som virkelig er gået hurtigt. Aksel er blevet 2 år – tænk at jeg har været mor til en i 2 år!!! Og han udvikler sig med lysets hast – det er så vildt! Rent uddannelsesmæssigt ved jeg en hel del om børns udvikling, men jeg er alligevel blevet taget med bukserne nede mange gange ift. hvad han allerede kan, og hvor meget personlighed han allerede har. JEG ELSKER AT VÆRE AKSEL MOR!!!

mig- 800

Ved årsskiftet 2014 stoppede jeg som spejder, efter mere end 20 år. At få arbejdslivet, familielivet og fritiden til at gå op en højere enhed krævede, at jeg måtte stoppe for en stund. Men (der er altid et men). Jeg er startet op igen. Pr. 9. december overtog jeg gruppelederposten sammen med en anden, meget dygtig og kompetent leder. Vi skal sammen drive en af Danmarks største spejdergrupper, med godt 145 børn, unge og voksne. Jeg er så spændt på hvad vi kan drive det til!
For min mand har året budt på afbrudt uddannelse til fordel for en fastansættelse i det firma han var under uddannelse ved. Det er han rigtig glad for og jeg klager heller ikke 🙂
Så var 2014 det år hvor jeg tog mig selv og mine egne behov meget alvorligt, Jeg sagde nemlig min faste stilling, som socialrådgiver i en Familieafdeling, op. Så pr. 1. november var jeg arbejdsløs. Jeg havde nogle dejlige uger derhjemme, som kom min lille familie til gode. Aksel havde kortere dage i dagplejen, og manden skulle ikke tænke på ret meget andet end sit arbejde og OS 🙂 Der gik ikke længe, så fik jeg tilbudt et vikariat i Vejle kommune, og startede den 8. december. Jeg er rigtig glad for den mulighed jeg har fået mig, spændende fagområde, god arbejdsplads og ikke mindst rigtig søde og kompetente kollegaer 🙂

Vores sommerferie gik til Arco i Italien. Sammen med et dejligt vennepar og deres dreng Thor, som er 3 dage ældre end Aksel, havde vi en fed tur (trods en del regn). Temaet for turen var familiehygge, god mad, massere af rødvin, klatring til mændende (og lidt til konerne og børnene), shopping og massere af flot natur.  Der var dømt kør-selv-ferie. Det gik også ubeklageligt hele vejen til Italien, hvor bassen så, så meget børne-tv, som aldrig før. Vi delte turen derned, så vi havde en overnatning i sydtyskland, det fungeret perfekt. Men så var vi så dumme, at vælge at køre turen i et stræk hjem. Aldrig om vi gør det igen! Det var bare ikke på Aksel primisser – han sov dårligt og sad alt for mange timer i autostol. Så fy-skamme til os forældre! Lige der var vi nogle røv dårlige forældre, men det har vi naturligvis kompenseret for efterfølgende, og vi er igen verdens bedste forældre til Aksel 😉

SONY DSC
Hvis jeg skal kigge lidt ind i 2015, så er der stor sandsynlighed for at det bliver året hvor vi  flyttere til noget større. Vores rækkehus er endnu ikke sat til salg, så guderne må vide hvornår det kan lade sig gi sig, men vi har allerede en aftale med en ejendomsmægler om, at vi skal ud og se på et hus på onsdag, det bliver helt vildt spændende!!!
2015 bliver også et år hvor en milepæl sættes: Aksel går fra at være dagplejebarn til at være børnehavebarn – VILDT!!! Vi har plads fra 1. september, men nu må vi se om det overhovedet bliver den børnehave han skal startet i.

Rigtig godt nytår til alle og tak fordi I læser med, og ikke mindst tak for alle jeres kommentar og spørgsmål, de gør mig VILDT glad!

/Trine

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *