Et tilbagekig på 2015…

  
Jeg starter dette indlæg om tilbagekig, med et repost fra sidste års blogindlæg om tilbagekig. Smukt blev mit aller første kransekagetårn og det er stadig det første jeg har prøve at lave ? ligesom sidste år, så holder vi nytår i sommerhus i år. Det er råhygge! Og mens jeg sidder her og skriver på livet løs, får Aksel en lur og manden forberede aftens menu, i rigtig godt selskab ☺️

Jeg har netop siddet og læst sidste års indlæg – det er ret sjovt. I finder indlægget HER. Jeg forudså at 2015 ville blive året hvor vi ville flytte til noget større, men jeg kan læse at jeg var i tvivl om hvor let det ville blive at sælge vores tidligere bolig. Men det gik på 8 dage, så det gav ikke de store bekymringer – heldigvis. 1. Juni overtog vi så 220 kvm, som mildest talt trængte til en håndværker- og kærlighånd. Vi er nået langt med huset, men der er stadig meget længt endnu før vi er færdige. Pt. er vi i gang med badeværelset i stueetagen. I 2016 vil vi undersøge om det kan lade sig gi sig at få nyt tag på huset, det er meget spændende hvis det kan lade sig gi sig! 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve at få lavet en Boligreprotage fra vores nye hjem. Jeg var vild med de billeder vi fik taget ifb. med salget af vores gamle hus – det tog sig virkelig godt ud. Jeg kunne godt tænke mig at formidle den forvanling vi har lavet med det nye hus og de tanker der ligger bag ved renoveringen – måske 2016 kan blive året?!

  
Aksel er fyldt 3 år, og der er fuld fart over feltet. Det kan de fleste med en 3 årig helt sikkert genkende. Han er begyndt i den lokale private børnehave – her har udviklingen godt nok fået fart. Det sluttede med sutten 14 dage før han fylte 3 år og samtidig proklameret den lille fyr, at så var det også slut med middagslur – puha, det går også nogenlunde, men der er altså fortsat dage han har behov ☺️ alt i alt er Aksel en tilfreds 3 årig som også elsker sit nye hjem og lokalområde – det varmer en mors hjerte som har tænkt meget over hvordan det påvirker et lille menneske med så store forandringer på kort tid.

  
Så er Aksel blevet fætter til verdens dejligste kusine Alma. Hende knus-elsker vi alle sammen. Alma har I helt sikkert stødt på et par gange her på bloggen og på IG, for hun har været min lille model siden hun kom til verden ☺️

  
Året har endvidere budt på en rejse i efteråret, til Cypern. Det er hvad det blev til da vi havde rigeligt at se til i huset i sommers. Rejsen fik vi af mine svigerforældre, som også var med samt min svigerinden og hendes familie. Det var rigtig hyggeligt. Det var egentlig planen at vi skulle have været på ferie med vores vennepar, til Bornholm, dem vi var i Arco med sidste år. Men vi har indgået en ny aftale, sydtyskland i sommeren 2016 – og vi glæder os, for de er er meget hyggeligt selskab ? så håber vi at 2016 bliver året hvor vi tager en weekend til et sted med lidt mere sne end hvad vi får her i våde Danmark. 

2015 var året hvor Thomas’ jobsituation igen har ændret sig. Han har skiftet arbejde – det har været en rigtig god beslutning for ham og dermed for os. Jeg er blevet fastansat i den afdeling jeg kom til i dec. sidste år – hold op det er en dejlig følelse.

Her på bloggen har aktivitetsniveauet været svingende. Men jeg synes alt i alt at de projekter jeg har begået i år, er meget vellykket. Jeg har mange gode ideer til nye projekter som I helt sikkert får indblik i, i det nye år.

  
Jeg vil stoppe her, uden for mange forudsigelser om det kommende år. Lad os se hvad der sker – jeg er sikker på at den byder på masser af fede oplevelser og hyggelige stunder med familie og venner. 

  
Jeg vil afslutningsvis sige tak til jer der læser med – jeg håber I har lyst til at fortsætte?!

Rigtig godt nytår!!!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

Et svar til Et tilbagekig på 2015…

  1. Dorte siger:

    Godt nytår

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *