Farvel 2016 – kære 2017…

Først og fremmest rigtig godt nytår til alle jer der følger med på bloggen! Det har igen i år været en fornøjelse at blogge for jer, og jeg sætter pris på hver og en kommentar. Igen i år har jeg valgt at dele mit tilbageblik, på året der er gået, med jer. Som alle andre år, så er der sket rigtig meget i 2016. Der er løbet meget vand i gennem åen, som man siger. Vi er ved at falde til i huset, vi er dog ikke færdige og der kommer også til at gå år endnu før vi kan sige at vi er færdige. Men vi er faldet til og og Thomas er kommet godt i gang med første salen. Den største forandring på huset i år, har været vandskuringen – det er vildt så meget udtrykket på huset er forandret. Næste år står den på maling af huset. Drømmen for næste år, hvad huset angår, er et nyt tag – vi krydser alt hvad vi har i håb om at banken vil lege med. Jeg må inddrømme at jeg dagligt går og drømmer om at vinde i Lotto (det kræver dog at man spiller Lotto) eller at jeg arver fra en ukendt, rig, onkel (men det er vidst også rimelig urealistisk) for jeg vil SÅ gerne have nyt tag på – det trænger meget!

2016 synes jeg har stået enormt meget i materialismens navn, hvilket jeg både elsker helt vildt og har det lidt dårligt med. Jeg elsker at shoppe til vores hjem, men jeg kan ind imellem ogå godt få rigtig dårlig samvittighed over vores enorme forbrug herhjemme. Så er jeg efter mig selv med tanker og drømme om at være tilfreds med det vi har, men altså, med et forholdsvis nyt hjem og mange flere kvm, så synes jeg altså det er nødvendigt 😉

Så er 2016 året, hvor vi fandt ud af, at vi til okt. skulle have endnu en tumling. Og den 12. okt. 2016 kom vores lillesøster til verden. 2016 var dog ikke året hvor vi fandt navnet til lillesøster, så det bringer 2017 med sig. Vi starter året ud med at holde barnedåb, den 26. feb., så inden da skal vi have fundet NAVNET 🙂
For Aksel har det at få en lillesøster betydet en stor forandring. Det er hårdt som 4 årig, at blive storebror. Nu har han haft sine forældre helt alene, og skal lige pludselig dele opmærksomheden. Samtidig er han rigtig glad for hende – så det hele skal nok ende lykkeligt, men vi bruger meget energi på at skabe rammerne for vores lille firkløver 🙂

Årets sommerferie gik i år til Østrig – puha det var hårdt med stor mave! Heldigvis var vi sammen med vores vennepar, som ligeledes ventede sig, så vi var heldigvis i samme båd. Men Østrig er et rart sted og vi vender helt sikkert tilbage en anden god gang (hvor vi alle er mere mobile). Næste års feriedrømme er flere – vi snakker både Færøerne og Finland, vi må se hvad vi ender med – måske et nyt tag 😉

I 2016 har jeg brugt rigtig mange timer med garn i hænderne, nogle vil måske synes for mange timer, men sådan har jeg det ikke 🙂 2016 blev året hvor jeg virkelig fik gang i strikketøjet, og det er faktisk lige før at jeg har strikket mere end hæklet, i 2016.
Nu hvor stort set hele 2017 står på barseltid, så håber jeg at der bliver endnu mere tid til kreative projekter. I 2016 fik jeg lavet nogle rigtig fine kreationer og opskrifter, som jeg har delt med jer. 2016 blev året hvor jeg valgte at prøve at tage lidt penge for et par enkelte opskrifter og det var jeg lidt spændt på hvordan det blev taget imod. Jeg kan kun være tilfreds! I 2017 vil der helt sikkert komme nye designs fra min hånd, nok mest til de mindste, som altid, nu har jeg en lille ny inspirationskilde 🙂

Ligesom flere andre år, så slutter vi året af på skønne Fanø, med Thomas’ familie. Et sted i verden jeg og familien holder rigtig meget af at være.  Der sker altså bare noget når man kører på færgen! Jeg håber, at der i 2017 også bliver tid til at besøge Fanø, måske en sommerdag – det har vi endnu ikke prøvet.

Det var et lille tilbageblik (hvad jeg lige kunne overskue) på 2016 og lidt drømme for 2017. Endnu en gang tak fordi I følger med, jeg håber at jeg i 2017, fortsat kan være en inspiration for jer der læser med!?

Rigtig godt nytår!

 





 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *