Ferietid – hvad byder vores ferie på i år…

Vi har skudt anden ferie uge i gang. Det var tiltrængt for os alle med ferie. Men ferie er ikke kun lutter idyl herhjemme, faktisk er nogle dage hårdt arbejde – kampe der skal vælges, kampe der skal tages, kompromisser der skal indgåes, glatte ud osv osv. I med børn kender det jo nok alle sammen?! Men det er samtidig også i ferien vi kommer aller tættest på hinanden og lærer hinanden endnu bedre at kende. Jeg har altid haft den oplevelse, at det er i vores ferier, at Aksel og Vilde laver de største udviklingsspring, ift. sproglige og praktiske kompetencer – det er fantatisk at være vidne til.

I år skal vi tilbringe alle tre uger i Danmark. Vi var i USA i foråret og tager en uge til Cypern i september, så sommerferien bliver hjemme i Danmark. Og det gør jo overhovedet ikke noget i år, hvor vejret har vist sig fra sin allerflotteste side.

Og hvad skal de tre uger så indeholde. Jo vi har skam planlagt nogle dage; et par dage på storbysferie i Aalborg, LEGO-land, Egeskov slot, male hus, ordne lidt haven, bade, spise is, drikke Rosé og meget meget mere. Men personligt startede jeg ferien ud med, at få min allerførste tatovering – og den sidste. Så kan jeg ligesom sætte flueben ved den ting på livets to do liste 😁

Næste kapitel i vores feriefortælling bliver vores dage i Aalborg.

Dagens ferietip: hvis I kommer forbi Vejle, så tag ungerne med ind til midtbyen og leg med sand og vand på Nørretorv, det er et hit!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

    Leave a Reply