Hæklet geometisk dækserviet – DIY…

Jeg kunne ikke vente med at vise den frem for jer 🙂 Så her er den først af to dækservietter jeg vil lave.
Vi bruger egentlig mest dug efter at lille A er begyndt at sidde med ved bordet. Vi har et sten bord – af travertin – som der er en masse huller i. Ikke praktisk, og slet ikke når man har små børn til bords, derfor dug – all the time! 🙂
Men når vi ikke har dug på så har vi indtil videre to styks OYOY dækservietter, som vi elsker, fordi de faktisk bliver liggende hvor man ligger dem, og de er så nemme at holde pæne og rene.
Så de dækservietter jeg hækler skal bruges som supplement. De er jo overhovet ikke lige så praktiske, så tror ikke de bliver en permenet løsning. Jeg ved heller ikke om det er lidt for mormor-agtig, at have hæklet dækservietter?
Vores smukke HAY bakker og mønstret i OYOY dækservietterne, har inspireret mig til form og farver.
For at den ikke blev for mormor-agtig har jeg valgt at lave lidt kontrast, på en fed måde 🙂
Nu er det ikke raketvidenskab at hækle denne dækserviet, men vil alligevel lige give jer en DIY.
God Skt. Hans aften!
Opskrift:
lm = luftmasker
rk = række
stgm = stangmaske
m = maske
sm = sammen
fm = fastmasker
omg = omgang
Materialer:
Dobbelttråd af bomuldsgarn, gerne 8/4 eller merceriseret.
Nål #3
 
Vend alle rækker med en lm, og start altid, en ny rk, i 2. maske fra nålen. 
slå 50 lm op, vend med 1 lm (51 lm i alt)
rk 1 – start i 2. lm fra nålen, stgm i hver lm, vend med 1 lm (50)
rk 2 – 2 stgm i 1. stgm, stgm i hver m, 2 stgm i sidste, vend med 1 lm (52)
gentag rk 1 og 2 indtil du har 68 stgm på rækken.
rk 19 – 1 stgm i hver m, vend med 1 lm (68)
rk 20 – 2 stgm sm, 1 stgm i hver m indtil næstsidste m, 2 stgm sm, vend med 1 lm  (66)
gentag rk 19 og 20 indtil du har 50 stgm på rækken.
omg 1 – Fortsæt nu rundt langs kanten, hækl *1 fm, 1 lm, 1 fm* i hjørnemasken, gentag *-* i alle 6 hjørner. 1 fm i hver m.
Du kan skifte farve hvis du ønsker kontrast.
 
omg 2 – 2 fm i lm i hver hjørne, fm i hver m.
luk af og hæft ende.
God fornøjelse 🙂
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , , .Bogmærk Permalink.

5 svar til Hæklet geometisk dækserviet – DIY…

  1. Anja Krull siger:

    Jeg synes den er fed, overhovedet ikke mormor-agtigt 🙂

  2. Camilla siger:

    Hej:) de er fede! Hvor er garnet fra;)??? Og hvad farve er det- grå/grøn/blå;)?

  3. Rikke siger:

    Hejsa
    Hvor meget garn brugte du ca til en? Min bror ønsker sig dækkervietter og dine er så fine og ikke så fimsede som så mange andre. Selv om det er et ældre indlæg, spørger jeg lige alligevel om du kan huske målene på dem?

    • admin siger:

      Hej Rikke
      tak for din henvendelse. Hvis det ikke var fordi jeg netop har pakket dem ned, pga. flytning. Jeg vil skyde på at den er ca. 35 cm. det bredeste sted.

      🙂

      /Trine

      • Rikke siger:

        Ok, super tak for svar, jeg har kastet mig ud i dem. Jeg løb tør for den farve jeg var startet med, så nu bliver de to farvet i midten og så en 3 rundt om:-) spændt på at se hvordan det kommer til at se ud 🙂 Tak for dejlig opskrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *