Ta daaa! Endelig, endelig blev jeg færdig. For en lille uges tid siden hæftede jeg de sidste ender. Og hold nu op, jeg er SÅ tilfreds med resultatet, at jeg er nødt til at gå i gang med en mere – måske i sort?! Det er svært at fange farverne på billederne. Jeg havde godt nok min tvivl i forhold til den julerøde farve, men da først jeg begyndte at strikke, var jeg ikke i tvivl om at det var den flotteste farvekombination 😊 Foruden at jeg har lært vendestrik at kende, så har jeg ved dette projekt lært hvordan man undgår hul, der hvor man strikker sammen, fx under ærmerne. Det tip vil jeg gerne dele med jer: skal du eks. slå 4 masker op ved ærmegab, så slår du yderligere 2 masker op, altså 6 masker ialt. De to ekstra masker strikkes sammen med nabo maskerne, således undgår man hul 😊👌🏼
Har du overvejet at strikke Ingen dikkedarer sweater, så tøv ikke 😊

Den er også vildt flot, du kan sagtens være stolt. Jeg er i gang med Bamse sweater, hvor man også skal strikke vendestrik, men jeg forstår det simpelthen ikke… høHar du et fif?
Hej Anita,
den opskrift har jeg også liggende og skal have gang i på et tidspunkt. Har du ser youtube videoer om vendestrik?
/Trine
Årh, den er smuk 😍 Men er den ikke enormt kedelig at strikke? 🙈
Hehe, jo det vil en erfaren strikker helt sikkert synes, eller nem og hurtig 🙂
Den ser super lækker ud 😊 Har du brugt original garnet? Eller hvilke Garner?
Jeg har brugt originalt garn 🙂
/Trine