Pimp dine ting #1 – høretelefoner, og alle andre ledninger (DIY)…

Jeg har i dag pimpet et sæt gamle høretelefoner… Ideen kom sig egentlig af, at vi har de traditionelle Piet Hein gulvstager, som jeg synes kunne være sjovt at hækle en sok til, men ville lige afprøve det på noget mindre først, og så kom jeg i tanke om høretelefonerne.

Jeg synes selv det er blevet ret godt, og høretelefonerne trængte til noget fornyelse, de er sku beskidte.. Jeg overvejer at gøre det med de nyeste af vores høretelefoner, så fint synes det er blevet… Jeg har også tænkt lidt videre – man kan jo egentlig hækle sin egen “stofledninger” til lamper, ret cool ide synes jeg selv!



Jeg har forsøgt at lave en DIY. Hvis du selv prøver, så giv et praj og link, så linker jeg tilbage 🙂

Jeg har brugt:
hækelnål #2
rest af Drops uldgarn (vidst nok Fabel)

Slå en knude om ledningen.

Enden af garnet ligger du langs med ledningen, således at du hæfter ende mens du hækler om ledningen.
Hækel fastmasker, ved at slå garnet om nålen under ledningen, og træk garnet over ledningen så du har en maske. 
Slå derefter garnet om nålen igen
og træk igennem masken.

Sørg for, at få strammet maskerne op undervejs. Det er også nødvendigt at skubbe maskerne sammen undervejs. men ellers er det bare at hækle en masse fastmasker.

Når du når til vejs ende, lukker du af og hæfter ende. Jeg har hæftet ende ved, med en nål, at føre enden af garnet tilbage igennem x antal masker.

God fornøjelse 🙂
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

2 svar til Pimp dine ting #1 – høretelefoner, og alle andre ledninger (DIY)…

  1. Anna siger:

    Det må jeg sååå meget prøve! 🙂
    Virkelig cool blog du har dig også! Måske du vil følges? 🙂
    http://anna-mitlivminetankermig.blogspot.dk/

  2. Sisse L siger:

    Rigtig god idé:) Hvis du vil til at hækle ledninger kan du evt. også gøre sådan her – jeg er selv i fuld gang:) http://diy-se-her-hvordan.blogspot.dk/2011/07/hklet-ledning.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *