Risposer med pipingbånd – DIY…

Som fortalt i tidligere indlæg, har jeg haft besøg at min venindes, Line, symaskine i løbet af ugen. Foruden den kalkpose, jeg havde lovet manden at gøre færdig, fik jeg også lavet en rispose. Risposen er til at komme i mikroovnen, og dermed fungere som varmepude 🙂 Og nu hvor jeg var i gang med symaskinen, så fik jeg også lavet lidt risposer til lillemanden (de er nok bedre kendt som ærteposer), selvom der nok går noget tid før han får rigtig glæde af dem.

Jeg synes risposerne er blevet rigtig fine med pipingbånd, det gør at de er lidt mere eksklusive at se på, synes jeg.

Jeg har har taget lidt procesbilleder af hvordan jeg syer pipingbånd på.

Nok bedre kendt som ærteposer.

Det kræver lidt øvelse, at få hjørnerne perfekte.

Rispose til brug som varmepude. 


Opskrift:

Til en rispose der måler 20×30 cm, skal du bruge følgende: klipper du to stykker stof der måler 22×32 cm.


2 stykker stof der måler 22×32 cm. (stjernestoffet er købt i Stof 2000)
Pipingbånd (købt i Stof og Stil)
1,5 kg. grødris

Zigzag stofstykkerne hele vejen rundt.
Fastgør pipingbåndet på det ene stykke stof på dets retside, ca. 1 cm. inde, med den runde side ind mod midten.  

Klip hakker i hjørnerne, for at gøre pipingbåndet mere fleksibelt at arbejde med.


Afslut pipingbåndet,som på billedet nedenfor.

Sy pipingbåndet på, ved at sy mellem den runde del af pipingbåndet og den syning der er på båndet, så undgår du at kunne se pipingbåndets syning på det færdige produkt.


Nå du har syet pipingbåndet på det ene stykke stof, ligges de to stykker stof ret mod ret, og syes sammen. Du skal sy lige oven i den syning fra fastgørelsen af pipingbåndet. Husk at lad et stykke være åben, så du kan fylde posen med ris.

Vend stoffet så du har retsiden ud ad, fyld med grødris, og sy hullet sammen, fra retsiden, så pænt, som det er dig muligt 🙂


God arbejdslyst 🙂


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

2 svar til Risposer med pipingbånd – DIY…

  1. Nulleri siger:

    Hvor har du købt stoffet med stjerner? Det er simpelthen så fint;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *