Sjov med QR koder – fødselsdagsinvitation…

Inden længe fylder både Thomas og jeg år, og de sidste par år har vi kun holdt fødselsdag for familien. Så i år inviterer vi vennerne til fødselsdagsfest i haven – så vi krydser finger for godt vejr 🙂

Jeg synes det er lidt hyggeligt at udtænke sjove og spændende invitationer. Det kan enten være det skrevne der er sjovt og spændende, udformningen af invitationen eller begge dele.
I år faldt valget på at lave invitationen som en QR-kode. Nemt at lave, og jeg ville selv synes det var spændende, at modtage en QR-kode, og finde ud af hvad er gemte sig bag den.

Det er som sagt nemt at lege med QR-koder, jeg har gjort følgende:

  • Skrevet invitationen i et skriveprogram, og gemt filen i Dropbox
  • Delt dropboxfilen
  • Søgt på qr-kode(code) i google søgemaskine og brugte hjemmesiden HER
  • Valgt Dropbox som data type
  • Kopierede adressen som Dropboxfilen fik da jeg delte den
  • Indsat adressen i QR-kode generatoren
  • og wups så lavede generatoren en QR-kode, som jeg har downloadet og printet ud på fotopapir.

Du kan også downloade koden og indsætte på Facebook eller din blog, mulighederne er mange.
De fleste QR-kode generatorer giver også mulighed for at lege med farver.

Du kan også lege med funktionen Visual QR-kode, hvilket betyder, at din QR-kode danner et valgtfrit billede.

OBS! Jeg har gjort så du ikke kan scanne denne QR-kode, da jeg ikke ønsker at ligge personlige oplysninger, så som adresse og telefonnummer, her på bloggen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

3 svar til Sjov med QR koder – fødselsdagsinvitation…

  1. Fed idé.. Den er straks lagt i idéboksen 🙂 tak fordi du deler

  2. Susanne Tang siger:

    Virkelig en skøn ide… Så må man da bare håbe, at alle har en smartphone…:-)

  3. Simone siger:

    Det er en super god idé 🙂 Håber i får en god fest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *