Skønne Scones…

Med et ønske fra manden i huset og lidt inspiration fra Meyer, bagte jeg her til eftermiddag scones. Mine blev lidt rustikke af en eller anden årsag, men de smager rigtig godt!

Det er en nem og hurtig lækkeri:

ca. 8 stk.

75 g. kold smør
300 g. hvedemel
62,5 g. sukker
1/4 tsk. salt
20 g. bagepulver
1,5 dl. kærnemælk el. tykmælk
1 æg
1 æg til pensling

Kom smør og mel i en skål, hak smørret, og gnid det ind i melet med så få bevægelser som muligt; det gør ikke noget, at alt smørret ikke er jævnt fordelt. Tilsæt sukker, salt og bagepulver. Rør hurtig kærnemælken og æg i dejen, brug en dejskraber eller en røreske. Dejen skal blot netop hænge sammen. Kom den ud på et melet bord, og rul den ud til 2 1/2 eller 3 cm’s tykkelse. Skær dejen i 6×6 cm firkanter, eller stik den ud med en rund udstikker med en diameter på 5-6 cm. Sæt dine scones på en bageplade med bagepapir, og lad dem hvile i 30 min.

Pensl sconesene med lidt æg pisket med et nip salt, sæt pladen midt i ovenen, og bag dem ved 200 grader i 15-20 min.

TIP: man kan alt efter smag komme rosiner eller hakket chokolade i sconesene.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *