Storbyferie i Danmark

Sidder i skrivende stund, på min solvogn i haven, i 28 graders varme – hold op det er lækkert! Jeg er simpelthen så glad for, at vi er blevet hjemme i Danmark i år, og oplever denne sommer. For jeg tror det her er et enestående tilfælde! Vi er gået ind i vores 3. og sidste ferieuge, for denne gang. Vi tager nemlig til Cypern i uge 37 og det er jo lige om lidt 🙂 Denne sidste uge tilbringer vi mest hjemme, med ture til stranden og besøgs hos flere gode venner.
I vores første ferieuge var vi et par dage i Aalborg, eller Aalleren, som vi siger herhjemme, dels for at være sammen med vores venner fra USA, som var hjemme på ferie i Danmark og dels for, at få et par dage væk hjmemefra.
Og jeg kan bare sige, at vi have to virkelige dejlige dage i den store by! Vi tilbragte det meste af tiden ved vandet – først et besøg på Egholm, hvor vi spiste frokost og fangede krabber. På vej tilbage fra Egholm kom vi forbi byens friluftbad i vestbyen – det er godt nok et rigtig fint område, og ungerne hyggede sig. Vi der tilbragte vi også nogle timer på anden dagen.
Vi boede i en lejlighed som vi havde fundet igennem Airbnb. Vi valgte en lejlighed, der var opgivet til at være børnevenlig. Det var vores debut inden for Airbnb, og en god en af slagsen, det kommer vi helt sikkert til at prøve igen!
I bedste storbysferie stil spiste vi morgenmad ude. Men på tur med små børn kræver et spisested med tidlige åbningstider og her fandt vi Café Ulla Terkelsen London – ej men altså! det var virkelig en hyggelig café, med en VILD indretning og hvor der er plads til børn. Og selvom damen bag baren lød nærmest undskyldende over, at vi KUN kunne få deres morgenbuffet når vi kom så tidligt ( 🙂 vi var ikke de eneste), så var det altså rigtig fin morgenmad; meget at vælge imellem, kvaliteten var god og meget børnevenlig.  Helt sikkert et besøg værd! Lige kort vil jeg også anbefale at besøge Victors Madhus, som også huser Fremtidens plejehjem, eller omvendt. Virkelig fin beliggenhed, ud til vandet og en god madoplevelse for en børnefamilie.
Som nævnt til at starte med, så var et af formålene med turen, at besøge vores venner der var hjemme på ferie. Kort fortalt så flyttede de til USA sidste år ifb. med arbejde. Vi er egentlig relative nye venner, vi lærte hinanden at kende for ca. 6 år siden, kort inden vi fik børn. Da vi fik de ældste af vores børn, kom vi damer i mødregruppe sammen, fordi vi også boede meget tæt på hinanden, i Kolding, i sin tid. Siden har vi fulgtes ad og rejst sammen. Der er 4 dage mellem vores Aksel og deres Thor og der er 1 mdr. imellem vores Vilde og deres Birk. Så man må sige, at vi er i sammen fase af livet og ved hvad hinanden går igennem, faktisk meget præcist 🙂 Vi var i USA i foråret og besøge dem og har været så heldige, at have nogle dage sammen med dem her i Danmark i vores ferie. Vores store drenge er 5,5 år, og det er simpelthen så livsbekræftende og fascinerede, at se hvordan venskaber og relationer allerede i den alder betyder så meget. Aksel havde virkelig glædet sig til at lege med Thor. Drengene har altid leget rigtig godt sammen og til trods for den store forandring det har været, at de er flyttede til USA, så leger de sammen som om ingenting er hændt, ligesom vi voksne falder i snak som om intet et forandrede. Det er det rigtig gode venskaber kan!

Så alt i alt et par dejlige dage i Aalborg! Skal jeg her til slut komme med mine bedste råd til storbyferie med børn, eller børn idet hele taget, så vil jeg anbefale at man varierer aktiviteterne og skruer ned for forventningerne til hvor meget man skal nå at se og opleve. Tag rigeligt legetøj med, også når man skal ud at spise – vores erfaringer er, at der kommer en helt anden ro på børnene når de kan sidde ved et bord eller på gulvet og lege med deres medbragte legetøj. Også er det faktisk muligt at nyde sin mad 😉

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

No Comments

    Leave a Reply