Store og små beslutninger i indretning…

Jeg er vild god til at træffe beslutninger i forhold til større indretningsmæssige ting, så som køkken, gulv, fliser mv. Og om vi skal lave et kæmpe hul i væggen til et nyt vindue, det falder mig også ret let 🙂 Disse store ændringer har jeg øje for og kan se for mig hvor fedt det bliver. Det har jeg erfaret mig efter nu to renoveringsprojekter. Men når det kommer til de små indretningsdetaljer, så som vaser, billeder o.s.v. så bliver jeg sku udfordret på min visuelle sans. Det kombineret med mit had til at tage hurtige beslutninger omkring sådan ting – tænk nu hvis jeg vælger forkert, og vi så har lavet et hul i væggen vi ikke skal bruge!!! Når jeg siger hurtige beslutninger, så er for mig en hurtig beslutning hvis det er taget under 3 måneder at beslutte mig 🙂

 

Min erfaring har dog gjort at jeg er lidt på forkant denne gang, og er så småt begyndt at kigge, vælge og indkøbe fine ting til vores næsten helt færdige køkken/alrum. Jeg fandt denne lækre plakat fra GRØD. Jeg synes den er fantastisk. Den måler 50×70 cm og koster 70 kr. hvilket jeg synes er en fantastisk fin pris. Der udover ønskede Thomas sig molekyleplakaten i fødselsdagsgave, som han fik af min familie – vi er vilde med vores fine nye kunstværker 🙂 Vi har valgt at vi vil have trærammer i køkkenet, og har fundet nogle fine nogen fra Fokus Rammer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *