Strikket vinhøne…

Uhh, jeg har for en gang skyld haft fat i strikkepindene, det er længe siden sidst, og det var en god oplevelse.
Denne vinhøne er det blevet til. Det er en bestilling; Min kære svigerfar fylder 50 år i august, og det skal være med havefest og grill. Min svigermor har i den forbindelse fundet på, at det kunne være sjovt med vinhøns. Så tre styks skal der strikkes. Hun har dog fået ordre på selv at lave den ene, med den aftale, at jeg laver deltajearbejdet 😀
Hønsene skal filtes, det er noget jeg aldrig har prøvet før, men det har være sjovt at prøve, og min erfaring er, at filtarbejde er ret taknemligt, hvilket er en fordel når man ikke er så erfaren i strikkefaget.
 
Denne høne er den første det er blevet færdig, og jeg er godt tilfreds med resultatet. Det er den mest afdæmpede af de tre høns. De to andre skal være henholdsvis lilla- og limefarvet med farverige knapper.
 
Jeg havde ikke en 3 liters vin hjemme, så det blev en pose med vand til brug for fremvisningen, men det er meningen at tappehanen skal stikke ud af hullet bag på 🙂
Du finder opskriften på vinhønen HER.
 
Jeg har ændret lidt på knaphul størrelsen, samt antallet af knaphuller fra 4 til 5 huller. 
Størrelsen af hullerne fordi ellers skal det være nogle meget store knapper. Og antallet fordi jeg synes der ellers er for langt fra den sidste knap og til tappehanes åbningen, jeg er bange for at det vil gabe meget der imellem.
 
Ændring: Hækl 1 rk fm langs højre side midt bag sådan: Begynd øverst på kroppen og hækl 2 fm (1 fm i hver m), *3 lm, spring 2 m over (= knaphul), 3 fm (1 fm i hver m)*, gentag *-* i alt 5 gange. Hækl videre i km til der er 2 cm tilbage fra opslagskanten (så der er plads til tappehanen). Sy de 2 nederste cm sm.
 
I må undskylde men den organgefarve er ikke god at fotografere. 
 
 
 
 
 
 
Der bindes to knuder på benene; et knæ og en fod.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

4 svar til Strikket vinhøne…

  1. Simone siger:

    Den er virkelig skøn. Jeg bliver helt glad af at kigge på den 🙂

  2. Hvor er den bare super lækker 🙂

  3. Fedest…. :0) Til lige at blive glad i låget af… .0)

  4. Åh hvor er den sjov, hvem der dog bare kunne strikke 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *