Browsing Tag

Aksel Wear

12 months of knitting – januar…

Så blev januars strikkeprojekt færdigt eller næsten, jeg mangler knapperne, som jeg må ned til min lokale garnpusher og købe 🙂 Må jeg have lov at prale lidt; det er min første strikkede trøje – den er ikke perfekt, men øvelse gør helt sikker mester! Det er ikke fordi jeg er hurtigt, at jeg allerede er færdig med denne måneds strikkeprojekt. Jeg har jo faktiske været i gang i ALT for lang tid – i oktober bloggede jeg om at jeg var kommet godt i gang – se indlægget HER – men valgte, som jeg har fortalt, at pille det hele op og begynde forfra. Farvesammensætningen denne gang er inspireret af Jeanette. Nu venter jeg bare på at kunne komme i gang med februars strikkeprojekt, men jeg starter ikke før 1. februar – så er der jo også tid til at gøre andre ufærdige projekter færdig i mellemtiden 🙂

Opskrift: Trøje i vævestrik af Susie Haumann – Str.: 2 år – pind: 3,5 – garn: Rasmilla’s Ynglingsgarn – Farver: Lys grå (057) + sennup (009)

SONY DSC

SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Praktisk strik…

I bunkerne af A’s julegaver var der også en lille blød pakke fra mormor. Det var denne fine halsedisse hun har strikket i en skøn uldblanding.  Jeg er vild med praktiske gaver, som denne.

SONY DSC SONY DSC

Strikket hue…

Jeg er stadigvæk meget ny i strikketfaget, faktisk så ny, at jeg nærmest ikke har forsøgt mig med farveskift før 🙂 Jeg så at den søde Jeanette // Lutter Idyl, have strikket nogle huer efter en simpel opskrift, af den finske blogger Tiina, og kastede mig ud i det. Det gælder virkelig om ikke at strikke for stramt (læs, det gjorde jeg til at starte med, og måtte starte helt forfra). Jeg har fravalgt den oprindelige kvast, der behøver jo ikke være kvast på alle Aksels huer – måske jeg fortryder?! 😉

Model: Muitaihania – Pind: 4 – Garn: dobbelt tråd af Indiecita Alpaca Fleece – Farve: Lysgrå (401), Petrolium (228), Sort (500)

SONY DSC

SONY DSC

Endnu en vest på pind…

er jeg blevet færdig med til A. Denne gang har jeg strikket den i rib i stedet for falsk patent, som jeg viste jer HER. Jeg har også  undladt at slå 4 stk. masker op fra start, for at gøre den lidt smallere, fordi jeg synes den første vest er lige bred nok. Det har lykkes mig at gøre den smallere, men om det skyldes de 4 masker eller om det er fordi jeg har strikket den i rib frem for falsk patent, det ved jeg ikke rigtig.

Model: Vest i rib – Str.: 1,5-2 år – Pind: 3,5 – Garn: Drops Karisma – Farve: 50 (petrolium)

SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Hæklet djævlehue med kvast #2 – nu i aktion…

Så fik jeg prøvede huen på A, og fanget et par billeder af ham. Han ligner godt nok en der synes at hans mor er lidt for irriterende. Jeg forstyrrede ham også imens han var helt optaget af at lege med en cykellygte 🙂

SONY DSC SONY DSC

Hæklet djævlehue med kvast…

Jeg har hæklet en djævlehue i uld til A. Mønsteret er fra hæklehæftet “Babyhæklet” af Sys Fredens. Kvasten har jeg selv tilføjet, jeg synes simpelthen kvaster klæder børn 🙂 Jeg købte kvasten på kreamessen i Fredericia for nogle weekender siden. Den orangefarve står rigtig flot til A’s blå jakke og blå flyverdragt. Kvasten har jeg sat fast med en knap; jeg har syet knappen på indvendigt i toppen. På kvasten er der en elastikløkke, som jeg har ført igennem det hæklede og fastgjort rundt om knappen på indersiden. Knappen generer ikke hovedet, idet huen ikke bliver trukket helt ned til hovedet.

Model: Djævlehue – Str.: 8-12 mdr. – Nål: #4 – Garn: Indiecita Alpaca Fleece og Drops Alpaca Mix – Farve: 401 (lys grå) og 0517 (mellem grå)

SONY DSC

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...