Browsing Tag

DIY

Så er opskriften på Vildes vest til salg…

Endelig er opskriften på denne skønhed klar til salg. Den har fået navnet Vildes vest og er samme model og pasform som Vildes vinter vest, som tidligere hed Raglanbluse – Sommerfugl, men hækles i en tyndere garn og har en anden hæklefasthed. Det er min tanke at Vildes vest og Vildes vinter vest sælges samlet. Jeg er dog endnu ikke helt færdig med opskriften på Vildes vinter vest, hvorfor jeg eftersender en opdateret opskrift, når jeg har færdiggjort den, til jer der allerede nu vil købe opskriften.

Opskriften kan købes HER

Model: Vildes vest – Nål: 3 – Garn: CaMaRose, Pimabomuld – Farve:  3450 Bronze – Tilbehør: 3 knapper

Vilde stuff – efterårsgardaroben 2017…

I stedets for, gang på gang, at konstatere at jeg ikke når at lave tøj færdig, så mine børn kan nå at bruge det i den forstående sæson, har jeg indset at jeg skal i gang tidligere. Derfor er alt hvad jeg laver til ungerne nu, til deres efterårsgardarobe. Jeg er blevet færdig med denne mega skønne Ankers dragt. Opskriften er fra Petiteknit, som jeg er blevet stor fan af 🙂 Hun formår at fastholde enkeltheden i hendes design, og det kan jeg rigtig godt lide 🙂 Jeg har strikket min version i Madeline tosh merino og Yaku (merino) fra CaMaRose – virkelig lækkert garn, som holder sig rigtig fint i brug – det kan vi lide 😉

Model: Ankers dragt – Opskrift: Petiteknit – Pind: #3 – Str.: 12-18 mdr. – Garn: 50 g Madeline tosh merino, 100 g. YAKU CaMARose – Farver: råhvid

Hæklet vaskeklud…

Stærkt inspireret af Petiteknits strikket vaskeklud har jeg lavet en hæklet udgave. Et nemt og hurtigt lille hækleprojekt som alle kan være med på ☺️ Opskriften finder du nedenfor.


Opskrift

Nål: #3 + #3,5
Garn: bomuld, løbelængde ca. 160 m. pr. 50 g.

– med nål #3,5 slå 31 lm op (31)
– start i 2. lm fra nålen og hækle fm rk hen.
– i stedet for at vende arbejdet hækles der nu fm rundt på den anden side af lm-rk (60)
– hækl i alt 41 omg fm, så arbejdet måler ca. 18 cm. (60)
– på næste omg hækles der fortsat fm, tag 2 m ind i hver side (56)

Som en slags ribkant hækles de sidste 3 omg i hstgm bagom med nål #3:

– på næste omg hækle hstgm omg rundt (56)
– på næste omg hækles hstgm bag om stangen på forrige rk, omg rundt (56)
– på sidste omg hækles der ligeledes hstgm indtil de sidste to m, hækle fm bagom i næste m og km i sidste m (56)

Luk af og hæft ende.

Med sort garn syes bamseansigtet på kluden og nu er den klar til at vaske de små poder!

God fornøjelse!

3 måneder er gået…

julen og nytåret et vi over – det er helt vildt som tiden flyver. Inden jeg fødte tænkte jeg, at det var hyggeligt, at der var 2 mdr. til julen og at jeg havde tiden hjemme i dec. Ærligt talt så kan jeg slet ikke huske dec. mdr., den er bare forsvundet, synes jeg. Nu er baby Hansen 3 mdr. (tænk at min søn har været storebror i 3 mdr. 😬) Og alt er vel; bleskift, amning, minimum af søvn, meget træt mor/kone, men alt i alt ok! Nåh jo også har vi da også lige haft skoldkopper 😊 Jeg føler dog ikke at der er særlig meget tid til at strikke og hækle endnu, det kommer vel så småt når vi har fået en mere stabil søvneytme?! Lige for tiden er jeg i gang med at strikke lidt egostrik – Ingen Dikkedarer sweater af Petiteknit, virkelige en skøn bluse, som jeg glæder mig meget til at hoppe i. Jeg er ved at lukke af og skal i gang med ærmerne.

Jeg har flere ideer til nye hækle opskrifter som jeg håber jeg snart kan komme i gang med 😊


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...