Browsing Tag

Garn

Nyt Godt Begyndt design…

En lille ny i min Godt Begyndt Serie, er blevet født! Et Godt Begyndt Halstørklæde til de mindste, de mellemste og de lidt større. Lige som de andre designs i serien er det et enkelt design, nemt at hækle og i rib struktur – lige som det skal være 🙂
Det er et super hurtigt projekt og et rigtig begynder projekt! Opskriften finder du i shoppen.

#Mydesign

Indlægget er sponsoreret.

Så kan jeg løfte sløret sådan rigtig for hvad jeg har haft på nålen det sidste stykke tid. Det er et babytæppe, som jeg har designet til Mayflower, som en del af deres koncept Mydesign. Jeg har givet tæppet navnet – Rillet Babytæppe. Det er hæklet i Mayflowers Cotton Merino, som er helt ok at hækle i.
Nu skal jeg have det sendt af sted, så opskriften kan komme ud til alle jer 🙂 Jeg skal nok holde jer opdateret når opskriften bliver tilgængelig.

Model: Rillet Babytæppe – Opskrift: kvalitid.dk – Nål: 4 – Garn:  Mayflower – Cotton Merino – Farve:  01 Natur + 03 lys grå + 07 lyserød

Jule give away…

I anledningen af julen vil jeg gerne forkæle jer med en give away. I forbindele med Mayflowers pindevenpakke for nogle måneder siden fik jeg en masse lækkert bomuldsgarn, som jeg synes en af jer skal forkæles med. Garnpakken indeholder 6 nøgler sort og 2 nøgler rødt bomuldsgarn, cotton 8. For at deltage skal du følge mig på Instagram og smide en kommentar, hvor du fortæller om en af din families faste traditioner juleaften. Gaven sendes kun i Danmark.

Jeg finder en vinder den 24. dec. 2018.

Held & lykke, og rigtig glædelig jul 🙂

3. søndag i advent

Ligesom 2. søndag i advent er jeg også bagud ift. at vide jer skuffe nr. 3 i min adventkalender, som jeg har fået som en del af Mayflowers pindeven konceptet. Udover jeg har haft travlt op til eksamen i mandags, så har det ikke været let at få taget nogle tilfredsstillende billeder i denne mørke tid 🙂 Men her får I 3. skuffe…

Opskrift på Godt Begyndt Halsedisse…

I er en hel del der gennem de sidste 3 år har spurgt efter opskriften på den halsedisse jeg lavede til børnenes kusine Alma i 2015, og som jeg viste jer her på bloggen. Det er den grå version på billedet nedenfor. Jeg fik aldrig skrevet opskriften ned fordi jeg var doven, men også fordi halsedissen blev vasket forkert (filtet) og jeg kunne derfor ikke tælle mig frem til hvad jeg havde gjort 🙂 I år har der været rigtig mange forspørgsler og det har motiveret mig til, at få hæklet den op og nedfældet opskriften til jer. Nu er den her! – i størrelser 1-2 år og 3-6 år. Opskriften er en del af min Godt Begyndt Serie, hvor det gennemgående primært er ribstruktur og at opskrifterne er i den lette ende. Opskriften koster en flad 20’er og I finder den i shoppen.

Opskrift: kvalitid.dk – Model: Godt Begyndt Halsedisse – Nål: 3 + 3,5 – str.: 1-2 (3-6) år – Garn: Filcolana, Anina – Farver: Bordeaux (245)

 


Hæklede julesokker…

For 4 år siden hæklede jeg et helt dusin bestik julesokker til julebordet, og jeg tænker de er så fine at de godt kan tåle at blive fremhævet igen. Med julen om hjørnet, så er det nu du skal igang. Opskriften er lige til, så går du i gang nu, kan du uden problemer nå at lave din egen samling 🙂

Mit tidligere indlæg og billeder af bestil julesokkerne finder du HER

Rigtig god fornøjelse!

Opskrift: Filihunkat – Nål: 3 – Garn: Hjerte Garn, Diamond cotton 8/4 – Farver: råhvid (fv. 201) + sand (fv. 4950) + rød (fv. 4501)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...