Browsing Tag

Hækle

Noget om hæklenåle…

Jeg har fået sponsoreret et Infinity Hearts Rainbow hæklenålesæt fra Rito.dk og jeg synes lige jeg vil dele min erfaring. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men ja man kan faktisk godt hækle med andre hæklenåle end Clover… Jeg har selv erfaret her de sidste 14 dages tid. Og jeg hækler også ret godt med dem. Jeg har afprøvet både bomuld og uld, og dertil skal det siges, at de er bedst til uldgarn og i virkelig blødt og lækkert bomuld. Når jeg hækler i en billig og knap så lækker bomuldskvalitet, så glider garnet altså bare ikke lige så godt som de gør på mine nåle fra Clover. Og så måtte de gerne være lidt bredere i håndtaget, for jeg bliver lidt anstrengt i min hånd, når jeg hækler længe.

Jeg har efterhånden afprøvet en håndfuld forskellige hæklenåle mærker, som I kan se på billedet nedenfor og Rainbow hæklenålene ligger højt i min helt egen personlige tilfredshedsundersøgelse 😉 Men jeg har valgt i dette indlæg kun at sammenligner med Clover fordi jeg ikke selv hækler med andre nålmærker.
Og det er først nu imens jeg sidder og skriver dette indlæg, at jeg har været inden og tjekke prisen – og der må jeg bare sige, det er SGU en god pris! og de er lige nu på tilbud.

Godt Begyndt Bloomers – opskriften er på shoppen!

Resultat er blevet så godt! Jeg har været meget i tvivl om hvordan min version af et par bloomers skulle være. Jeg er jo ret vild med rib, så jeg vidste jeg ville lave dem i rib. Så det var oplagt for mig at lave et design mere med titlen Godt Begyndt. Så nu har jeg jo startet en serie af design – hvilket jo startet nogle forventninger hos jer (og mig selv) 😂

Men jeg håber I i første omgang vil tage godt i mod Godt Begyndt Bloomers. Opskriften indeholder størrelserne 0-3 (6) 9-12 (18-24) mdr. Opskriften koster 35 kr. Og kan købes via PayPal eller Mobilepay. Læs det hele på shoppen.

Blød og lækker strik… om sommeren!

Selvom sommeren er over os så har jeg ikke lagt mit uldne strikketøj på hylden, tværtimod! Det er nu der skal strikkes så de lækre bløde strik er klar til når kulden sætter ind igen.

Som I nok også har fundet ud af så er jeg hoppet med på mohair-bølgen, både til mig selv og til Vilde. Mange af jer har spurgt mig og andre garnglade, om mohair fælder, og svarene er forskellige. Jeg synes personligt, at det fælder i starten, men at det aftager over en rimelig tid. Lad det ikke være en begrænsning! Mit råd er en fnugrulle (til bukserne, ikke til det strikkede tøj) og så ellers bare på med blusen igen og igen og igen. Og ja jeg oplever at det fælder uanset mærke og prisklasse.

Hvad er jeres erfaringer med mohair?

Herhjemme gemmer vi ikke de uldne bluser væk i sommerhalvåret, vi bruger dem gerne de lidt køliere aftner.

Jeg opdaterer Blæsende Flæser…

Jeg har afsluttet et strikkeprojekt og det betyder, at der er blevet tid til langt om længe, at komme i gang med at opdatere opskriften på Blæsende Flæser. Jeg har måtte erkende, at der er fejl i opskriften, særligt i STR. 2 år, så nu går det ikke længere. Jeg har været så heldig, at få lov at prøve at hækle Blæsende Flæser op i Hobbiis eget Baby merino. Når jeg prøver nyt garn, har det stor betydning for mig, at garnet bevarer sin blødhed når det er hæklet op. Min erfaring er nemlig, at det ikke er alt garn der egner sig til hækling. Jeg vil godt afsløre allerede nu, at jeg er meget tilfreds med den her Baby merino 😊 Som nogle af jer allerede har erfaret så er opskriften i øjeblikke ikke til salg, Jeg forventer at den kan købes igen fra marst måned. Jer der allerede har erhvervet jer opskriften, sender jeg naturligvis den opdateret version til 😊

Indlægget er sponsoreret af www.hobbii.dk

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...