Browsing Tag

Hækle

Lille Hæklet Hjerte…

Et lille hurtigt hjerte, som jeg viste på Facebook i går. Mange har vist interesse for en opskrift. Altså jeg har jo ikke “designet” hjertet, det er der vist ikke nogle der har copyright på – ret mig hvis jeg tager fejl 😉 Jeg har tidligere lavet en opskrift på et større hjerte, opskriften finder du HER. Dette hjerte er jeg levet inspireret hos den dygtige @bareanette på Instagram. Jeg blev nysgerrig på hvordan hun undgik de tydelige indtagninger som jeg ikke er særlig begejstret for, og som jeg gør mig umage for at undgå at blive nødt til at lave i mine opskrifter 🙂 Da hun ikke umiddelbart svarede på min forespørgsel på en opskrift, så måtte jeg jo bare i gang, og det blev så til nedenstående resultat, som er blevet ret fint.
Med de mange forespørgsler på Facebook, synes jeg godt jeg vil bruge noget tid på en hurtig opskrift – I finder den under billedet.


 

Opskrift

Indtagning = spring 1 m over, sørg for at hækle ret stramt, så bliver indtagning mindst mulig synlig.

  • Omg 1 – slå 6 m op i en magiskring (6)
  • Omg 2 – hækl 2 fm i hver m (12)
  • Omg 3 – *hækl 1 fm, 2 fm i næste m*, gentag *-* ialt 6 gange (18)
  • Omg 4-7 – hækl 1 fm i hver m. (18)
  • Luk af og hæft ende.
  • Omg 8 – Lav en hjerte bue magen til, bryd dog ikke garnet, men hækl nu de to hjertebuer sammen med en km i den m du af sluttede m på første hjertebue, hækl 1 fm i hver m hele vejen rundt.
  • Omg 9 – 17 – hækl 1 fm i hver m, lav dog indtagninger (se metodebeskrivelsen ovenfor) på hver omg, midt på hjertets 4 “sider”.
  • Husk at kom fyld i hjertet op.
  • Luk af og hæft ende.

God arbejdslyst 🙂

Opskrift på Almas Skørt…

Tak for en fantastisk modtagelse af Almas Skørt, som jeg for nogle dage siden viste billede af på de sociale medier. Det er altid med spænding og forhåbning om andre også synes om det man selv er ret stolt af 🙂 Som tak for jeres pæne modtagelse og de mange søde ord, får I her opskriften på AlmaSkørt – et lille sommerferie projekt måske? Jeg håber meget, at I vil dele jeres versioner af skørtet under #AlmasSkørt – jeg glæder mig til, at se jeres kreative fortolkninger.

Og tak til vores dejlige kusine Alma, som gerne ville stå model 😉

UPDATE: Opskriften findes nu i en print-venlig version, som I finder HER sammen med anden version af Almas Skørt.

Model: Almas Skørt – Nål: 3 – Str.: 2-4 (9-12) mdr. – Garn: 2 ngl. bomuldsgarn – Farver: lyserød – Tilbehør: stofbånd

Hæklet krave…

En lille lun sag til pigerne. Selvom vi går sommeren i møde, så har vi stadig nogle kolde dage og aftner hvor en lille lun krave er et godt supplement under en trøje.
Den pinke farve fremtræder ikke helt rigtig på billederne 😉

Model: Hæklet krave – Nål: 3 – Str.: 1 år + 2 år – Garn: Engleuld og Drops alpaka – Farver: Nudel + pink – Tilbehør: 3 knapper

Endnu et Vandfald…

Jeg kan slet ikke stoppe igen. Skulle da lige prøve at lave en cardigan med vandfald-mønster 🙂 Denne lille sag er hæklet op i 100 % Baby Alpaca. Cardiganen på billedet er str. 6 mdr. og passede mit gudbarn rigtig fint 🙂

Model: Raglan Cardigan – Opskrift: kvalitid.dk – Nål: 3,5 – Garn: – 3 ngl. Baby Alpaca, Hjerte Garn – Farve: Grå (3401) – Tilbehør: 3 knapper

SONY DSCSONY DSC SONY DSC

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...