Browsing Tag

Kvalitiddk

Processen er lang, men nu er opskriften på Viftekjole endelig sendt til test

Og jeg glæder mig som altid til, at være færdig så jeg kan dele opskriften med alle jer der ude 🙂 I skal da lige have lov til at se hvad I kan vente jer. Jeg er så vild med bærestykket. Jeg overvejer dog om jeg skal prøve at lave et design hvor bærestykket er større. Men først skal jeg lave Viftebluse – My size. Jeg har bestilt garn, så jeg venter bare på, at kunne komme i gang (klapper i mine hænder af begejstring). Viftekjolen indeholder samme størrelser som Vifteblusen (Bluse Med Bærestykke); 1-6 år. Jeg forventer at opskriften er færdig slut maj.

#BølgeSkørt…

Jeg har et eller andet med nederdele, jeg ved ikke hvad det er, men mit hoved vrimler med ideer til nye modeller…
Denne gang er det blevet til dette skørt. Denne gang ville jeg lave et skørt til de lidt ældre piger, 3-6 år, da jeg med mine andre designs har haft en del forespørgsler på lidt større størrelser 🙂

Jeg stræber efter at lave designs som er enkle både i design og i udførelse, således at de er tilgængelige for så mange hækleglade kvinder som muligt 🙂 Derfor er de fleste af opskrifterne også relativt nemme at hækle i større og mindre størrelser. Det handler for det meste om at hækle rib kanten i den størrelse man ønsker og så ellers blot følge fremgangsmåden i opskriften.

Jeg håber at Bølge Skørtet kan bruges?! Jeg arbejder på at få renskrevet opskriften –  så stay tuned…

Opskrift: kvalitid.dk – Model: Bølge Skørt – Nål: 3 – str.: 3/4 år – Garn: Drops Alpaca – Farver: Lysegrå + Lyselilla

 


 



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...