Browsing Tag

Outdoor

Noget om have, terrasse og drømme…

Sommeren er over os, og selv om vi har meget travlt med både tagprojekt og renovering af 1. salen, så er der også tid til snak om den træterrasse vi går og drømmer om, på nordsiden af vores hus. Der er en terrasse på vestsiden af huset, den har altid være der, men bliver ikke brugt, den er i meget dårlig stand. Det vælter bogstavligt talt op med ukrudt mellem fliserne, og fliserne ligger så skævt at man nær er ved at vælte på stolen 🙂 Men vi drømmer om en meget stor terrasse, ud i et fra nordsiden og om på vestsiden. Planen var egentlig at vi skulle have lavet den sidste år, men så skulle der pludselig graves faskiner ned. Så var planen at den skulle laves her til sommer, men så kom vi på den gode ide at få lagt nyt tag på og renovere 1. salen, så det bliver endnu en gang udskudt. Men prøv at tænk, at kunne gå fra køkkenet og lige ud på en lækker stor træterrasse, men lækre havemøbler og smukke krukker – uhh det glæder jeg mig til kommer til at ske, en gang! Jeg har set mig varm på en bænk fra Altanbutikken, som jeg ser for mig på terrassen. Vi har kun stole til vores nuværende havebord, men med børn, synes jeg det kunne være vældig praktisk med bænke og gerne en flot en af slagsen 🙂 Vi har faktisk også en altan på huset østside, ud fra hvad der bliver vores kommende soveværelse. Der er rigtig mange som synes det er vældigt med sådan en altan, men vi ved ikke rigtig, det er lidt lige som et badekar – man drømme om det, men får det aldrig brugt. Men måske med et fint lille bord, ala det HER klapbord og et par stole, så kunne det være vi ville gå der op og drikke morgenkaffen eller snuppe et glas vin en sommeraften. Køb dem hos Altanbutikken.
For mig skal haven er et sted afslappet sted at opholde sig, derfor skal den heller ikke være alt for pæm, hvis man kan sige det sådan. Også må der gerne være ting/steder at opleve. Både lidt at opleve for både øjnene og smagsløgene, derfor har vi også værnet om de æbletræer og bærbuske som allerede var etableret og selv etableret lidt flere. På vores haveskur, som jeg har malet sort, er jeg så småt i gang med at hænge krukker op, med blomster og krydderurter – det er en flot kontrast til det sortmalet. Alternativt kunne det også være disse smarte potholder, det er også ret smarte!!!
Jeg håber dette kan inspirere. Rigtig god søndag aften 🙂

(Indlægget er lavet i samarbejdet med Altanbutikken.dk)

Der er sket en del med have siden dette billede er taget. Så snart stillads og håndværkere er af vejen, så må jeg vidst heller få taget lidt nye billeder 🙂

Sommer #1…

Jeg ELSKER sommeren, af mange grunde, bl.a.; man kan gå udenfor uden jakke, man bliver (forhåbentlig) lidt brunere, fødder kan rigtig blive luftet – jeg går ofte med bare tær i haven. Folk omkring en smiler mere, og for mit eget vedkommende, så er smile bare bredere om sommeren 😀
Det er bare så meget nemmere at stå op kl. 06.00, når vækkeuret ringer (læs: når A står op).
Nogle siger, at hele året er grillsæson, det har de da også ret i, men jeg synes nu grillmaden smager bedst når den kan spises udenfor i solen. 
 
Vi lagde nye fliser på grunden sidste sommer, så i år skal terressen/haven nydes. I den forbindelse fik vi lavet en fin bålplads i forbindelse med terressen, den er allerede blevet brugt flittigt, og dette vil fortsætte hele sommeren igennem 🙂
 
Uhh, vi lavede pipfugl på dåse i weekenden, det var en succes, og kan klart anbefales 🙂
 
Nu hvor A er kommet til verden, så sætter jeg pris på det gode vejr når jeg om dagen skal ud og have ham til at sove i barnevognen. Det var lidt strengt i vinters, så stod jeg der ude og frøs, nu står jeg i solen og nyder det 🙂
 
Ja I ser rigtigt, det er porre der er på sidste billede 🙂 det er ikke fordi jeg har grønne fingre, at de allerede står så fint, det er såment porre som jeg sårede sidste forår, som var meningen skulle have været høstet okt.-nov., men det fik vi aldrig gjort, men de står lige så fint stadig, trods frosten. Så nu har vi besluttet at vi vil lave suppe af dem i denne uge 🙂
 
 
Jeg har tendens til sort, hvid og grå påklædning, så frisker sådan en pink neglelak op.
Vi er total med på kobber-moden, med vores Weber 😉
 

 

Norge 11´ – Lysefjorden rundt…

 

I sommers rejste min mand og jeg til Norge, for at gå rundt om Lysefjorden. En vandretur på ca. 140 km. som vi gik på 8 dage. Vi havde hjemmefra planlagt at gå turen på 10 dage, men nogle af dagene gik det så godt, at vi gik noget ekstra.
Den norske turistforening har lavet en rutebeskrivelse som man kan downloade fra deres hjemmeside. Turistforeningen har delt turen op i 10 etaper og man gar mulighed for at gå fra hytte til hytte, hvis man ikke, lige som vi gjorde, selv medbringer telt. Hytterne er rigtig fine, meget velholdte, men de er meget dyre at bo i. Så vi havde selv medbragt telt, hvilket gav os mulighed, at gå noget af næste dags distance og ligge os når vi blev trætte.
I rutebeskrivelsen anbefaler turistforeningen fem kort man har med på turen. Det er efter vores meningen ikke nødvendigt. Turistforeningen har lavet et kort der hedder Lysefjorden i målestoksforhold 1:50.000, som er ganske fint til den tur, og som kan købes i deres butik i Stavanger by. Desuden er de vældig gode til at markerer alle vandreuter med et rødt T. Det er lige før der er røde T’ere ved hver 100 meter. Desuden stabler vi vandrer sten på ruten, så man skal gøre sig umage for at farer vild.
Røde T’ere og stablet sten…..og så var der lige en bjergged 🙂
På ruten har de placeret 10 kodeord, som man kan samle. Samler man alle kodeordene kan man hente en t-shirt ved turistforeningen…vi gik helt klart efter at få den t-shirt med hjem, og vi fik den 🙂
Turen er ikke for nybegyndere. Vi blev ret overrasket over hvor hårdt det sommetider var, selvom vi er ved at være habile vandrer.
Vi var meget kritiske med hvad vi tog med i vores rygsække. Min taske vejede 15 kg (inkl. 2 liter vand), ved turens start. Min mands taske vejede 20 kg (inkl. 2 liter vand) ved turen start.
Vi valgte at kører til Hirtshals og tag færgen til Stavanger. En sejltur på 11 timer. At flyve til Stavanger er faktisk ret dyrt. Man ankommer til Stavanger om natten, så vi valgte at tag en overnatning på et hotel. Da der ikke kører busser fra havnen og ind til centrum om natten, fandt vi 2 andre fra færgen at dele en taxa med. Alt er dyrt i Norge og det er det også at køre i taxa. Det kostede os omkring 700 kr. at kører de ca. 15 km. fra havnen til centrum, så det var godt vi kunne dele regningen med 2 andre.
1. etape Botneveien-Preikstolhytta:
Efter en tur med færgen og 1 time i bus fra Stavanger by, kom vi det sted hvor ruten starter – Botneveien/ P-plas ved Heiatjørna på 13 Rv 13 Oanes – Botne. 1. etape er 7 km. i kuperet skovterræn med enkelte åbne partier.
Vi tog dette billede på færgen fra Stavanger by til startstedet….vi synes den var ret sød 🙂
Her spiste vi frokost på 1. etape.
Vi overnattede nede ved søen som ligger ved Preikestolhytta. Det var en helt fantastisk udsigt vi spiste aftensmad til og vågnede op til.
 
2. etape – Preikestolhytta – Bratteli:
Dagens étape går forbi den berømte turistattraktion Preikestolen, men ruten er ikke medregnet turen ud på Preikestolen, det er en afstikker på ca. 5 km. Vi skulle naturligvis ud på den 406 meter høje “klippehylde”. Så dagen etape blev ca. 16 km. Vi overnattede ved Bakken Gård.
Det er så den berømte Preikestol.
604 meter ned!
Lysefjorden
Sikke en udsigt var? Billedet er taget oppe ved Preikestolen. Det var helt vildt at stå der og tænke på at man i de kommende dage skulle gå rundt om fjorden.
Panoramabillede
3. etape – Bratteli – Songesand – Fyljesdal:
Dagens étape lyder på 8 km. men da vi allerede ankom til Songedal gård omkring kl. 15, besluttede vi os for at spise vores frokost ved hytten og så vandrer videre indtil aftensmads tid (noget af næste dags distance). Dagens etape blev derfor 19 km. Inden vi gik videre fra Songedal gård benyttede vi hyttens lokum….
Aldrig har vi set så flot et lokum!
Turen videre efter Songedal førte os forbi en lille hytte, der lå helt alene og helt afsidigt… Ved hytten mødte vi Sigurd, en ældre herre der har ejet hytten siden han var ganske ung. Vi undrede os over hvordan han dog kommer ud til hytten, idet vi kunne se han var ret dårligt gående. Sigurd bliver simpelthen fløjet ind med helikopter. Vi blev inviteret indenfor og se han hytte, som han bor forår, sommer og efterår. Han viste os fotoalbum med alle de vandrer der har været forbi hans hytte og sågar overnattede ved ham – han var sgu en hyggelig fyr 🙂
Sigurds hytte.
Omkring kl. 17 kommer vi til Fyljedal, som er et meget vådt område. Her havde vi planlagt vi ville slå lejr for natten i nærheden af nogle enkelte hytter der lå i dalen. Men det var godt nok svært at finde en tør plet. Vi fandt dog et tørt område ved en hytte, lige ned til en sø, som ikke så ud som om den blev brugt mere, den var i hvert fald i meget dårlig stand.
4. etape – Fyljesdal – Songedal – Lysebotn:
Så kom dagen hvor vi nåede til enden af Lysefjorden. Dagens etape var på 21 km., men terrænet var med os, så var allerede i Lysebotn omkring kl. 15, så vi havde en hel dag i den dejlige fjordlandsby.
Det var en helt utrolig oplevelse og en fed fornemmelse, at stå der for enden af fjorden.
Enden af Lysefjorden – Lysebotn.
Så vi fik en halvdags ren afslapning, vi vidste at næste dags etape ville blive en udfordring.
5. etape – Lysebotn – Øygardstøl – Langavatn:
Dagens étape er 15 km. første udfordring var en stigning på 1000 meter over 6 km. heldigvis på astfald. Stigningen bragte os igennem klippen – ca. 1,5 km.
1000 meter oppe over Lysebotn havn.
Det skulle vise sig at stigningen ikke var den hårdeste udfordring på dagens etape. For enden af Lysefjorden findes Kjerag-bolten, som er en berømt turistattraktion – en meget stor sten, som er kilet ned imellem to klipper, 100 meter over jorden. Ligesom med Preikestolen, var ruten ikke planlagt så man kom fordi denne attraktion.
Turen ud til Kjeragbolten.
Vi skulle naturligvis ud og stå på bolten. Desværre var vejret bare overhovedet ikke med os denne dag. Da vi kommer op til “vejkrydset”, hvor man enten går ud til bolten eller går af den afmærket rute, besluttede vi os for ikke at gå ud til bolten. Turen op til krydset var hård fordi det regnede meget og klipperne bliver så glatte at gå på. Det blæste rigtig meget, så vi blev hele tiden fanget af vinden.
Så vi besluttede os for at vi hurtigst muligt ville gå til det “vejkryds” hvor vejen går ned til til Langavatn hytten, her ville vi slå lejr for natten. Etapen var som sagt 15 km., her medregnet turen ned til Langavatn, der gik vi ikke ned, da vi ikke skulle sove i hytte. Trods de 11  km. føltes dagens etape, som om vi havde gået 30 km. Da vi endelig kommer til det planlagtested var vi gennemblødte og jeg frøs helt vildt. Vi slog lejr for natten….hele aften og hele natten regnede det…da vi vågnede næste morgen regnede det atter 🙁
6. etape – Langavatn – Flørli – Skåbet – Skrøylå:
Dagens étape er på 21 km., men da vi ikke havde sovet ved Langavath hytten, var etapen 17 km. Den nærliggende turistattraktion på etapen er Flørlitrapperne – 4444 trappetrin. Ellers var der ikke det store på denne dag. Vi havde en del overskud på denne etape, så da vi ankom til hytten på Skåbet, spiste vi frokost og så gik vi videre og fandt er et sted at overnatte.
7. etape – Skåbet – Skrøylå:
Dagens etape føltes lidt lang, fordi vi vidste vi var ved at være ved vejs ende. Vi kom til p-pladsen ved Skrøylå. Herfra kan man se over på Preikestolen, på den anden siden fjorden.
 
Preikestolen ligger over på den anden side, men vores kamera kan ikke zoom så meget at man kan se det. 
Vi fik lov at låne en kikkert af en forbipasserende landmand, så vi kunne se Preikestolen og se hvor mange mennesker der stod der oppe.
Vi gik videre og fandt en skøn plet ved søen i Nedreidane.
8. etape – Skrøylå – Landa – Forsand:
Turens sidste etape ca. 20 km. 6 km. i terræn, men ellers så gik det bare der ud af på astfald, det var faktisk en dejlig oplevelse.
Vi ankom til Forsand omkring kl. 17. I dagli’ brugsen købte vi hvedeboller og leverpostej, det smagte helt fantastisk efter lidt over en uge på fyretørret med 🙂 Vi overnattede i Forsand og tog til Stanvanger by dagen efter.
Vi afsluttede vores tur i Norge med 2 dages hotelophold på et dejligt hotel i Stavanger.
Vi kan kun befale turen, men træn og vær forberedt på nogle udfordrigner!!!
God tur!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...