Browsing Tag

Sommer

Storbyferie i Danmark

Sidder i skrivende stund, på min solvogn i haven, i 28 graders varme – hold op det er lækkert! Jeg er simpelthen så glad for, at vi er blevet hjemme i Danmark i år, og oplever denne sommer. For jeg tror det her er et enestående tilfælde! Vi er gået ind i vores 3. og sidste ferieuge, for denne gang. Vi tager nemlig til Cypern i uge 37 og det er jo lige om lidt 🙂 Denne sidste uge tilbringer vi mest hjemme, med ture til stranden og besøgs hos flere gode venner.
I vores første ferieuge var vi et par dage i Aalborg, eller Aalleren, som vi siger herhjemme, dels for at være sammen med vores venner fra USA, som var hjemme på ferie i Danmark og dels for, at få et par dage væk hjmemefra.
Og jeg kan bare sige, at vi have to virkelige dejlige dage i den store by! Vi tilbragte det meste af tiden ved vandet – først et besøg på Egholm, hvor vi spiste frokost og fangede krabber. På vej tilbage fra Egholm kom vi forbi byens friluftbad i vestbyen – det er godt nok et rigtig fint område, og ungerne hyggede sig. Vi der tilbragte vi også nogle timer på anden dagen.
Vi boede i en lejlighed som vi havde fundet igennem Airbnb. Vi valgte en lejlighed, der var opgivet til at være børnevenlig. Det var vores debut inden for Airbnb, og en god en af slagsen, det kommer vi helt sikkert til at prøve igen!
I bedste storbysferie stil spiste vi morgenmad ude. Men på tur med små børn kræver et spisested med tidlige åbningstider og her fandt vi Café Ulla Terkelsen London – ej men altså! det var virkelig en hyggelig café, med en VILD indretning og hvor der er plads til børn. Og selvom damen bag baren lød nærmest undskyldende over, at vi KUN kunne få deres morgenbuffet når vi kom så tidligt ( 🙂 vi var ikke de eneste), så var det altså rigtig fin morgenmad; meget at vælge imellem, kvaliteten var god og meget børnevenlig.  Helt sikkert et besøg værd! Lige kort vil jeg også anbefale at besøge Victors Madhus, som også huser Fremtidens plejehjem, eller omvendt. Virkelig fin beliggenhed, ud til vandet og en god madoplevelse for en børnefamilie.
Som nævnt til at starte med, så var et af formålene med turen, at besøge vores venner der var hjemme på ferie. Kort fortalt så flyttede de til USA sidste år ifb. med arbejde. Vi er egentlig relative nye venner, vi lærte hinanden at kende for ca. 6 år siden, kort inden vi fik børn. Da vi fik de ældste af vores børn, kom vi damer i mødregruppe sammen, fordi vi også boede meget tæt på hinanden, i Kolding, i sin tid. Siden har vi fulgtes ad og rejst sammen. Der er 4 dage mellem vores Aksel og deres Thor og der er 1 mdr. imellem vores Vilde og deres Birk. Så man må sige, at vi er i sammen fase af livet og ved hvad hinanden går igennem, faktisk meget præcist 🙂 Vi var i USA i foråret og besøge dem og har været så heldige, at have nogle dage sammen med dem her i Danmark i vores ferie. Vores store drenge er 5,5 år, og det er simpelthen så livsbekræftende og fascinerede, at se hvordan venskaber og relationer allerede i den alder betyder så meget. Aksel havde virkelig glædet sig til at lege med Thor. Drengene har altid leget rigtig godt sammen og til trods for den store forandring det har været, at de er flyttede til USA, så leger de sammen som om ingenting er hændt, ligesom vi voksne falder i snak som om intet et forandrede. Det er det rigtig gode venskaber kan!

Så alt i alt et par dejlige dage i Aalborg! Skal jeg her til slut komme med mine bedste råd til storbyferie med børn, eller børn idet hele taget, så vil jeg anbefale at man varierer aktiviteterne og skruer ned for forventningerne til hvor meget man skal nå at se og opleve. Tag rigeligt legetøj med, også når man skal ud at spise – vores erfaringer er, at der kommer en helt anden ro på børnene når de kan sidde ved et bord eller på gulvet og lege med deres medbragte legetøj. Også er det faktisk muligt at nyde sin mad 😉

Ferietid – hvad byder vores ferie på i år…

Vi har skudt anden ferie uge i gang. Det var tiltrængt for os alle med ferie. Men ferie er ikke kun lutter idyl herhjemme, faktisk er nogle dage hårdt arbejde – kampe der skal vælges, kampe der skal tages, kompromisser der skal indgåes, glatte ud osv osv. I med børn kender det jo nok alle sammen?! Men det er samtidig også i ferien vi kommer aller tættest på hinanden og lærer hinanden endnu bedre at kende. Jeg har altid haft den oplevelse, at det er i vores ferier, at Aksel og Vilde laver de største udviklingsspring, ift. sproglige og praktiske kompetencer – det er fantatisk at være vidne til.

I år skal vi tilbringe alle tre uger i Danmark. Vi var i USA i foråret og tager en uge til Cypern i september, så sommerferien bliver hjemme i Danmark. Og det gør jo overhovedet ikke noget i år, hvor vejret har vist sig fra sin allerflotteste side.

Og hvad skal de tre uger så indeholde. Jo vi har skam planlagt nogle dage; et par dage på storbysferie i Aalborg, LEGO-land, Egeskov slot, male hus, ordne lidt haven, bade, spise is, drikke Rosé og meget meget mere. Men personligt startede jeg ferien ud med, at få min allerførste tatovering – og den sidste. Så kan jeg ligesom sætte flueben ved den ting på livets to do liste 😁

Næste kapitel i vores feriefortælling bliver vores dage i Aalborg.

Dagens ferietip: hvis I kommer forbi Vejle, så tag ungerne med ind til midtbyen og leg med sand og vand på Nørretorv, det er et hit!

Weekendens dessert – koldskålkage…

Ditte Julies opskrift på koldskålkage kan anbefaldes, den er altså virkelig hyggelig! Min eneste anke til opskriften er, at den kræver at man har en vis udstyrspakke iform af forme og kageplast, som jeg ikke havde, men det har jo overhovedet ingen betydning for smagen 😊 Og den er altså virkelig flot!

SoLbRiLlEr…

Det er typisk mig først at købe f.eks. nye solbriller efter jeg er kommet hjem fra sommerferie. Jeg har hele foråret og forsommeren kigget efter et nyt par, men kunne ikke helt beslutte mig, og de gamle virker jo stadig 😉 Jeg har vidst at det skulle være Ray Ban. Thomas har et par af de klassiske Aviator, og jeg synes de er mega fede. Men altså, ligesom at jeg ikke er til campinghabitter, så ville jeg ikke vælge et par helt magen til.
På vores ferie besluttede jeg mig så for, at det skulle være Ray Ban Cats, som ligne Aviator, blot med bredt stel.
Jeg fandt dem på SmartBuyGlasses, til en pris der behager mig 🙂 Om deres service kan jeg kun sige, at der ingenting er at klage over, jeg bestilte søndag aften og havde brillerne i dag. Oven i købet var en lille gave med – vedligeholdelesessæt, som er lige til at have i håndtasken.
Mine Gucci solbriller bliver hermed pakket væk, og så må vi få at se om de nogle sinde bliver fundet frem igen – måske de en dag bliver retro?!

Så nu skal jeg bare ud i det danske sommervejr, og være lækker 😉

OBS! dette indlæg er IKKE sponsoreret!

SONY DSC SONY DSC

Hæklet net, lille – rendyrket sommer…

Dette net hæklede jeg på turen til Italien i sidste uge. Jeg var faldet for farverne sammen, og var sikker på at de sammen ville være perfekt til et net – min tanke er i høj grad blevet bekræftet synes jeg! Størrelsen af nettet er mere kommet sig af, at det blot var en leg med farver end med tanken på produktets funktionalitet. Men altså størrelsen er fin til kunne indholde den smule man skal have med på en slenter tur 🙂

Model: lille net – Nål: 3 – Garn: Søstrene Grene – Farve: gul og lysegul

SONY DSCSONY DSCSONY DSC

Det kan man vidst godt kalde for hønsestrik…

Puh det er varmt, og jeg håber at I nyder det gode vejr lige så meget som jeg gør. Vi tilbringer reste af ferien hjemme for en gangs skyld, det er helt vildt mærkeligt at have så meget tid her hjemme, vi når alle mulige små projekter vi normalt ikke når – det er fedt!
 
Jeg nyder disse ferieuger ekstra meget i år, fordi de også er enden på min barsel. Jeg har nemlig været så heldig at have arbejde fra den 1. august, så nu rammer virkeligheden også min lille familie.
 
Denne uge bruger vi på at kører A ind i dagpleje, det er anden dag han har været der i dag, og det var vidst også hans værste dag i hele hans korte liv 🙂 han var der blot en time alene, men det var også nok for den lille bandit, som var vildt ked af det. Men det skal nok blive godt, vi tror på det 🙂
 
Nå men nu lige en smule om det kreative, for der er faktisk rigeligt at tage fat på, men jeg vil skåne jer for en lang plade, i denne omgang 🙂 Jeg har gang i 3-4 projekter fortiden, men har nu besluttet at blive færdig med bestillingsarbejdet – vinhøns til min svigermor – inden jeg starter på arbejde, for jeg ved jo ikke hvor meget overskud jeg har når virkeligheden banker på. 
Jeg mangler blot monteringen af vinger, hanekarm, knapper, ben m.m., og jo så skal de også en tur i vaskemaskinen og filtes.
Så det skal nok nå at blive færdige inden svigefars 50 års fødselsdag 🙂
 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...