Browsing Tag

Strikke

Blød og lækker strik… om sommeren!

Selvom sommeren er over os så har jeg ikke lagt mit uldne strikketøj på hylden, tværtimod! Det er nu der skal strikkes så de lækre bløde strik er klar til når kulden sætter ind igen.

Som I nok også har fundet ud af så er jeg hoppet med på mohair-bølgen, både til mig selv og til Vilde. Mange af jer har spurgt mig og andre garnglade, om mohair fælder, og svarene er forskellige. Jeg synes personligt, at det fælder i starten, men at det aftager over en rimelig tid. Lad det ikke være en begrænsning! Mit råd er en fnugrulle (til bukserne, ikke til det strikkede tøj) og så ellers bare på med blusen igen og igen og igen. Og ja jeg oplever at det fælder uanset mærke og prisklasse.

Hvad er jeres erfaringer med mohair?

Herhjemme gemmer vi ikke de uldne bluser væk i sommerhalvåret, vi bruger dem gerne de lidt køliere aftner.

Ingen dikkedarer sweater…

Ta daaa! Endelig, endelig blev jeg færdig. For en lille uges tid siden hæftede jeg de sidste ender. Og hold nu op, jeg er SÅ tilfreds med resultatet, at jeg er nødt til at gå i gang med en mere – måske i sort?! Det er svært at fange farverne på billederne. Jeg havde godt nok min tvivl i forhold til den julerøde farve, men da først jeg begyndte at strikke, var jeg ikke i tvivl om at det var den flotteste farvekombination 😊 Foruden at jeg har lært vendestrik at kende, så har jeg ved dette projekt lært hvordan man undgår hul, der hvor man strikker sammen, fx under ærmerne. Det tip vil jeg gerne dele med jer: skal du eks. slå 4 masker op ved ærmegab, så slår du yderligere 2 masker op, altså 6 masker ialt. De to ekstra masker strikkes sammen med nabo maskerne, således undgår man hul 😊👌🏼

Har du overvejet at strikke Ingen dikkedarer sweater, så tøv ikke 😊


3 måneder er gået…

julen og nytåret et vi over – det er helt vildt som tiden flyver. Inden jeg fødte tænkte jeg, at det var hyggeligt, at der var 2 mdr. til julen og at jeg havde tiden hjemme i dec. Ærligt talt så kan jeg slet ikke huske dec. mdr., den er bare forsvundet, synes jeg. Nu er baby Hansen 3 mdr. (tænk at min søn har været storebror i 3 mdr. 😬) Og alt er vel; bleskift, amning, minimum af søvn, meget træt mor/kone, men alt i alt ok! Nåh jo også har vi da også lige haft skoldkopper 😊 Jeg føler dog ikke at der er særlig meget tid til at strikke og hækle endnu, det kommer vel så småt når vi har fået en mere stabil søvneytme?! Lige for tiden er jeg i gang med at strikke lidt egostrik – Ingen Dikkedarer sweater af Petiteknit, virkelige en skøn bluse, som jeg glæder mig meget til at hoppe i. Jeg er ved at lukke af og skal i gang med ærmerne.

Jeg har flere ideer til nye hækle opskrifter som jeg håber jeg snart kan komme i gang med 😊


De fineste djævlehuer…

Jeg har længe længe længe beundret Finest striks skønne Vintergæk opskrift. Og for lidt tid siden tog jeg mig sammen til, at købe opskriften. Den lille råhvide er en barselsgave, og den røde var lillesøsters decemberhue. Jeg må i gang med en råhvid, en grå, en lyserød – måske bare en i alle farver, til lillesøster, for den er simpelthen for sød, den hue 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...