Browsing Tag

Yarn

Opskrift på Godt Begyndt Halsedisse…

I er en hel del der gennem de sidste 3 år har spurgt efter opskriften på den halsedisse jeg lavede til børnenes kusine Alma i 2015, og som jeg viste jer her på bloggen. Det er den grå version på billedet nedenfor. Jeg fik aldrig skrevet opskriften ned fordi jeg var doven, men også fordi halsedissen blev vasket forkert (filtet) og jeg kunne derfor ikke tælle mig frem til hvad jeg havde gjort 🙂 I år har der været rigtig mange forspørgsler og det har motiveret mig til, at få hæklet den op og nedfældet opskriften til jer. Nu er den her! – i størrelser 1-2 år og 3-6 år. Opskriften er en del af min Godt Begyndt Serie, hvor det gennemgående primært er ribstruktur og at opskrifterne er i den lette ende. Opskriften koster en flad 20’er og I finder den i shoppen.

Opskrift: kvalitid.dk – Model: Godt Begyndt Halsedisse – Nål: 3 + 3,5 – str.: 1-2 (3-6) år – Garn: Filcolana, Anina – Farver: Bordeaux (245)

 


Hæklede julesokker…

For 4 år siden hæklede jeg et helt dusin bestik julesokker til julebordet, og jeg tænker de er så fine at de godt kan tåle at blive fremhævet igen. Med julen om hjørnet, så er det nu du skal igang. Opskriften er lige til, så går du i gang nu, kan du uden problemer nå at lave din egen samling 🙂

Mit tidligere indlæg og billeder af bestil julesokkerne finder du HER

Rigtig god fornøjelse!

Opskrift: Filihunkat – Nål: 3 – Garn: Hjerte Garn, Diamond cotton 8/4 – Farver: råhvid (fv. 201) + sand (fv. 4950) + rød (fv. 4501)

Noget om hæklenåle…

Jeg har fået sponsoreret et Infinity Hearts Rainbow hæklenålesæt fra Rito.dk og jeg synes lige jeg vil dele min erfaring. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men ja man kan faktisk godt hækle med andre hæklenåle end Clover… Jeg har selv erfaret her de sidste 14 dages tid. Og jeg hækler også ret godt med dem. Jeg har afprøvet både bomuld og uld, og dertil skal det siges, at de er bedst til uldgarn og i virkelig blødt og lækkert bomuld. Når jeg hækler i en billig og knap så lækker bomuldskvalitet, så glider garnet altså bare ikke lige så godt som de gør på mine nåle fra Clover. Og så måtte de gerne være lidt bredere i håndtaget, for jeg bliver lidt anstrengt i min hånd, når jeg hækler længe.

Jeg har efterhånden afprøvet en håndfuld forskellige hæklenåle mærker, som I kan se på billedet nedenfor og Rainbow hæklenålene ligger højt i min helt egen personlige tilfredshedsundersøgelse 😉 Men jeg har valgt i dette indlæg kun at sammenligner med Clover fordi jeg ikke selv hækler med andre nålmærker.
Og det er først nu imens jeg sidder og skriver dette indlæg, at jeg har været inden og tjekke prisen – og der må jeg bare sige, det er SGU en god pris! og de er lige nu på tilbud.

Godt Begyndt Bloomers – opskriften er på shoppen!

Resultat er blevet så godt! Jeg har været meget i tvivl om hvordan min version af et par bloomers skulle være. Jeg er jo ret vild med rib, så jeg vidste jeg ville lave dem i rib. Så det var oplagt for mig at lave et design mere med titlen Godt Begyndt. Så nu har jeg jo startet en serie af design – hvilket jo startet nogle forventninger hos jer (og mig selv) 😂

Men jeg håber I i første omgang vil tage godt i mod Godt Begyndt Bloomers. Opskriften indeholder størrelserne 0-3 (6) 9-12 (18-24) mdr. Opskriften koster 35 kr. Og kan købes via PayPal eller Mobilepay. Læs det hele på shoppen.

Opdatering af Almas Skørt – og stadig som gratis opskrift!

Interessen for Almas skørt har fra dag et af været stor, det havde jeg ikke turde håbe på den gang jeg lavede opskriften. Nu er det 2 år siden og min erfaring med opskrifter er heldigvis blevet større og bedre. Så jeg har valgt at opdatere opskriften på Almas skørt. Bl.a. navnet, som nu er Almas skørt istedet for Alma skørt, så jeg skal lige en tur på IG og have tilføjet en MASSE # så vi får alle de fine skørter I har lavet igennem tiden, samlet under #almasskørt.
Udover en opdatering af opskriften har jeg lavet den i str. 9-12 mdr. også, så nu er den i 2-4 (9-12) mdr. Måske der med tiden kommer flere størrelser – hvis bare jeg havde alt tid i verden 🙂 Måske der er nogle der kan hjælpe med andre størrelser, hvis I der ude selv har øgede eller reduceret størrelsen?

Jeg håber I tager godt i mod opskriften. Jeg har ikke haft testhæklere på så der kan forekomme fejl, men meld gerne tilbage, så vi får fejlene tilføjet/rettet 🙂

Du finder opskriften lige HER

Rigtig god fornøjelse!

Så er opskriften på Vildes vest til salg…

Endelig er opskriften på denne skønhed klar til salg. Den har fået navnet Vildes vest og er samme model og pasform som Vildes vinter vest, som tidligere hed Raglanbluse – Sommerfugl, men hækles i en tyndere garn og har en anden hæklefasthed. Det er min tanke at Vildes vest og Vildes vinter vest sælges samlet. Jeg er dog endnu ikke helt færdig med opskriften på Vildes vinter vest, hvorfor jeg eftersender en opdateret opskrift, når jeg har færdiggjort den, til jer der allerede nu vil købe opskriften.

Opskriften kan købes HER

Model: Vildes vest – Nål: 3 – Garn: CaMaRose, Pimabomuld – Farve:  3450 Bronze – Tilbehør: 3 knapper

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...