Turen gik til Østrig – i højden med børn og gravide, og et rigtig godt tilbud…

Vi er netop hjemvendt efter en uges dejlig ferie i Østrig. Nærmer bestemt Saalbach. Vi havde fået anbefalet område af en bekendt, som selv har været der med børn. Prioriteterne i år har været; børnevenligt, et sted gravide kan holde ud at opholde sig og et område, hvor der er aktivteter til to mænd med børn og gravide på slæb 😉 Vi har igen rejst med vores vennepar, som har en knægt på alder med Aksel. Charlotte er ligesom jeg gravid, dog en måned længere henne. Så alt i alt er vi ret meget det samme sted i livet, og det gør det bare så meget lettere at rejse sammen.
Vi fandt et godt tilbud på nettet – 6 overnatninger med halvpension, Joke card til div. aktivteter og lifte i området. Jeg har det altid sådan lidt svært med de der tilbud, for i bund og grund ved man jo ikke rigtig hvad man kan forvente. Og da jeg ikke har erfaring med Østrigsk standart, gør det det ikke nemmere. Der stod det var 4 stjernes hotel, men hvad betyder det egentlig? Tilbuddet var ret godt, så jeg var lidt skepsis. Men min skepsis blev gjort til skamme – sådan for alvor, for HOLD DA OP et hotel og nogle fine omgivelser.
Værelserne er noget af det flotteste jeg har boet på, top moderne, sådan rigtig luksusagtige. Halvpensionen viste sig at være et velassorteret morgenbuffet – intet manglede. Eftermiddags snack og 4 rettes, rigtig god mad, hver aften. Ja eller det vil side ved ankomstaften var der 6 rettes menu. Børnebuffet hver aften.
Der var et 1000 m2 spaområde, med indedørs pool som ungene var flittige brugere af. Og et legerum på samme etage som spa området.

Alt i alt manglede hotellet ikke noget – det var top tunet og det var personalet i den grad også.

Saalbach byder på en lille, men hyggelig by. Meget præget af turismen, så der er rigtig mange hoteller. I gåafstand er der to lifte til toppen af de to bjerge vi havde som udsigt, fra vores terrass. Med vores jokecard kunne vi frit benytte liftbanerne.
Første dag var vi på en familieudflugt, som startede på toppen af det ene bjerg. Der går en børnerute ned til midt på bjerget, måske ruten er 4-5 km. Undervejs er der lavet, jeg mener det var 15 aktivitetsposter for børn, her iblandt legepladser med vandaktivteter. En rigtig fin tur. Vil dog inddrømme, at min form pt. ikke er god og jeg er slet ikke i bjerg-form 🙂 Men det gik. Ungerne og de gravide koner, tog liften ned fra midter stationen, og mændene fortsatte til fods resten af vejen ned.

Vores Joke card gav også adgang til et friluftbad. Vi nået at være der én gang. Vejret var desværre ikke rigtig med os særlig mange af dagene, så vi fik slet ikke udnyttet badelandet eller de mange andre aktivteter i områder helt optimalt. Poolen på hotellet var vores redning 🙂 Det er ikke sidste gang vi har været i Østrig, men næste gang er jeg uden baby i maven, men på ryggen, som det år vi var i Harzen med Aksel. Indlægget finder du HER. Og så er jeg i langt bedre form, så vi rigtig kan spadsere rundt i området 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *